Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
Krogkleven var der allerede før kostet saameget paa. Hvad den alle
rede bevilgede Heinsedalsvei angik, saa var denne meningsløs at an
legge. Med hensyn til valg ak kommunikationstnidler, var uimod
sigelig dampvogne eller kanaler de bedBts. DlammeuBelvsn var
nok et vasdrag, som med fordel kunde kanaliseres; men strekningen
mellem Christiania og Øieren burde dog foretrekkes. (blommen kunde
kanaliseres helt til havet. Men kanalen burde stanses ved Øiern,
forat ikke Christiania skulde komme til at ligge til
da^e for de mindre byer, Sarpsborg og Fredrikstad,
Thi Christianias større handlende vilde ellers natur
ligvis flytte fra Christiania og etablere sig i en af
disse byer. — Med kanaler eller dainpvozne vilde veianls^ ind
spares, og veiene blive farbare, hvad de nu ikke altid var paa Frund
af den store trafik. F. eks. paa veien Strømmen—Christiania.
Hvad dampvogne og kanaler angik, saa var vistnok de første hurti
gere, men kanaler var sikrere og kunde bl. a. føres helt op til
Romsdalen til Less j ø våndet. Skibe kunde bygges derovvc:,
hvor materialier var billigere, og skibene derfor med desto større
fordel selges i udlandet. Xanalerne vilde BaalsdeB kreinn^elpe de
indre dele af landet fremfor jernbaner. Disse var dertil kostbare
og udBatte for ulykker, paa Zrund at aarBtiderneB oinv6kBlinA og
ak andre grunde. — Alene hovedstadens vedforsyning, skrives der
i Christiania-Posten, udgjorde 50 000 favne, saa bare denne mengde
tilstrekkelig belyste nødvendigheden af forbedrede samfærdsmidler
mellem Øiern og Christiania, hvilket neppe kunde ske uden jern
bane. Saa meget mer var dette en nødvendighed, som vedpriserne
i tre aar var steget med 20 pct., og stenkulsimporten i lignende
grad forøget. Mens der saaledes i 1839 var indført 6 306 tønder
Btenkul, var indførslen i 1846 naaet op i 104 385 tønder.
Efterat man inden diskussionen var kommet paa det rene
med, at den nye færdselslinie maatte legges landleis og ikke som
kanal, kom HiBl^UBBioN6H over i, NV3.H slags tLLr6B6iBlni6H6i der
burde velges :
I^okoinotivkaner, rNBonnereB <3er, er viBtnok de dedBts, kuldkom
ueBte oZ BikreBte indretuin^sr til KolnluunioationerB treinine; men
kor NdBvoldBoanenB vedkominende, inaatte do^ en jernbane kor
N6Btekrakt vNre at toretrekks: Denne KoBted anta^eliZ vare det
naive ak en lokomotiv oans. Nsllsr ikke betsd lieBteoanen at «Bnars
paa Bkillin^en 0^ lade daleren tni vedli^enoldet kor deBtedanen
var Baa ins^et mindre. Dertil vilde tranBnorten Baint onsvnet med
N6Btedanen dlive dilliZsre ; 0Z endelig vilde denne blive billigere,
tordi den vilde nave en BtadiZ anvendsiB6, nvilket ikke vilde blive
tilkeldet med den anden. ViBtnok var nurtiZneden med N6Btebanen
mindre, eller 6 timer kor iBte oZ 2den nladB oZ 9—lo9—10 timer kor
3die nladB oZ kor ZodB 12— 16 timer, men til AjeuAeld kunde en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
