Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
I samme aar holdt ifølge anmodning fra «Glommens For
ening», Schweigaard et foredrag «Angaaende et fuldkomnere Com
municationsanlæg inellein Christiania og Zl^SB6n» under land
brugsmødet i Christiania i september 1849. Schweigaard
udtalte bl. a.: «Jernbane kan være god, men en Canal
som vi kan faae, er bedre end en Jernbane, som vi ikke
kan faae. Henved 2 Millioner er os for dyrt. Man ved, at
dette Land ikke er meget skikket til at erholde Communieatio-
H6r ved «s6ruv6i6B Anlæg ; medens derimod det, som her kunde ud
rettes ved Canaler er meget større. Det første Skridt i denne
Eetning vil bringe mange Andre efter sig. England, hvor nu
Forholdene har forandret sig meget paa Grund af en enorm Jern
banebygning, vil vistnok heller ikke staae ved Bit Tilbud fra 1848.
Privatfolk i Norge vil vistnok heller ikke kunne tilveiebringe 2
Mill. Spd. Det viste sig fornyelig, at 100000 Spd. var vanske
lig nok at tilveiebringe. Til en Hestebane mellem Christiania og
Øieren for 400000 Spd. kunde der dog kanske nok tilveiebringes
norsk Capital. « Schweigaard har altsaa her taget afstand fra
sit standpunkt i 1848 i jernbanekommissionens forslag om loko
motivbane.
Paa Lillehammer holdt kjøbmand Ludvig Wiese efter et
afsluttet møde i bystyret 4. oktober 1850 et foredrag om sagen.
— Han oplyste at forskjellige forslag var oppe. Saaledes: Kanal
anleg gjennem Glommen, men dette vilde blive meget dyrt og
desuden meget hindret af i8 og dertil, da Glommen danner en
stor bue, 2 mil lengre end landeveien. Et andet forslag var
chausse fra Christiania til Yormen, men denne vilde blive dyr
og dertil ikke tilfredsstille fordringerne. Paa landeveien til Chri
stiania skulde der saaledes aarlig føres 23 000 trelastlester, der
repræsenterte 107 000 hesteles og med en udgift for trelasthand
lerne, stor 65 708 spd. 112 3 for kjøring. Jernbane var det eneste,
sluttet han, som kunde tilfredsstille behovet, og efter de gjorte
indgaaende beregninger vilde ogsaa denne komme til at lønne sig.
Forøvrig holdt han paa anleg for norBk regning. Efter at over
lærer Lange dernest «havde talt nogle opmuntrende OrH til
Fordel for Aktietegning i Jernbanen», tegnet først Wiese Big for
1000 spd. og de øvrige tilsammen’ for 13—1400 spd., «men senere
kunde der forventes fortsat Tegning af Folk, som ikke var tilstede.»
?aa gaarHen I^orHlie atnolHteß 3. Hannar 1851 et insHe til
Hrsktelß6 ak «nvorviHt VngiWnHern6B Overlag virkelig var kor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
