Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
515
høit», samt om hvorvidt det overhodet kunde lade sig gjøre at
faa anlegget udført for norsk regning. Presten Schønheyder
ledet mødet. — Stemningen var for største delen for en jernbane.
Men smaafolk var bange for, at denne skulde komme til at tåge
levebrødet fra dem. Paa disses vegne optraadte Aas ga ard, som
mente, at den rige vilde blive rigere og den fattige fattigere.
Hertil replicerte Stabell, at han brydde sig ikke om, hvad den
simple mand mente. Denne vilde netop høste fordelen at banen,
men forstod ikke sin egen fordel. Disse folk tenkte bare paa
plankekjørerne og sin egen kjøring. Dette kunde nok være rime
lig nok fra deres synspunkt. Men paa den anden side fortalte
han fra den første dampskibstid, hvorledes paa lignende vis en
stationsholder i Drammen med en formue paa 50000 spd. i en
hel halv time til ham med et sandt raseri havde talt om det
djævelskab, som regjeringen lod reise engang om ugen i Christia
niafjorden med post og passagerer, istedetfor som før at
tåge skyds hos ham. iling trøstet sig til, at hvis folk nu ikke
kunde indse fordelene ved en bane, Baa kreperte disse vel snart
og blev afløst af en anden fornuftigere slegt. Men at staten
skulde bidrage, fandt han urimelig, aldenstund der var bygder i
Norge, som af mangel paa veie maatte bære alt, hvad der skulde
transporteres, paa sin ryg, og det uagtet disse selv havde bidra
get til andres veie. At kontrakten skulde gaa ud paa 100 aar
var dertil altfor lenge. Meget kunde forandre sig i denne tid.
Andre talere var Soot, Lorange, og O. Haneborg som krem
lagde et omkostningsoverslag med paavisning at, at det engelske
overslag var for høit. Der kunde indspares 905 498 spd., eller i
ethvert fald maatte banen kunne bygges for IVa mill. spd. Lo
range fandt, at bl. a. 1800 Bvd. for en nerßonvoFN inaatte være
for dvrt. 500 maatte være nok for en vogn paa simple malm
hjul og 6 fjære og med seildugsbetrek. Heller ikke behøvdes 3
engelske direktører til at bygge banen. Vi kunde klare det hele
selv. Soot var af samme mening. Der blev videre udtalt, at
det var mistenkeligt, at Engelskmendene forlangte at ansees som
kreditorer for 1 mill. — Glommens Forening erklærte sig ved
mødets slutning villig til at overveie det engelske tilbud og for
tilfelde overveie ogsaa: jernbane til Strømmen og derfra kanal
til Mjøsen.
Den 5 tedrnar 1851, 3 uiarkedBdaA aknoldteB i den niBtoriBke
osrBBal et liovedinsde. Det var et land^tevne kor neie det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
