Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522
Okte^at ordksrsren kavde kreniBat koranBtaaeuds korBia^, ooi6Bte
kan sn BkrivelBe kra k^sbinendene vukrsndakl oZ 2. ?.
Bsn insd vroteBt rnod, at kommunen Bkulde med paa korBla^st.
Kjøbmand Kildal aabnede diskussionen med bemerkning om, at
hovedargumentet mod dvsnB aktietegning var dvenB store gjeld. Taleren
fremholdt, at byen havde gjort Baa store fremskridt, at gjeld var en selv
følge heraf, og anlegget af denne jernbane var netop den maade, hvorpaa
man kunde faa betalt Christianias gjeld. Selve kapitalen viiHs jo tilmed
blive anvendt i Christiania og komme byen tilgode. — Kokkinn øn
skede af sit ganske hjerte jernbane, men bidragene hertil maatte
være frivillige, ikke tvungne ved skatter. Dertil mente han, at
kommunen trods alt juristeri ikke havde kompetence til at bevilge
i denne sag. I^auHdistliktei-rls vil<^6 iaa dobbelt fordel at banen;
derfor burde disse gaa i spidsen med bidrag; men kanske de ikke
vilde bidrage med en skilling. Sagen burde nærmere drøftes og
en komite burde nedsettes til at give indstilling til repræsen
tantskabet, ellers kunde han ikke stemme for sagen. — Ordføre
re n bemerkede, at sagen var drøftet i formandskabet. Sagen maatte
afgjøres hurtig for at komme ind til stortinget. Han fremholdt, at
Christiania netop burde gaa i spidsen og give landdistrikterne et
godt eksempel; i modsat fald vilde jernbanen faa sit banestød. Kom
munen havde fuld lovlig adgang til at bevilge i denne sag; lovens
bestemmelser var klare for enhver.
Kjøbm. Frølich: Hr. Kokkinn havde her ligesom i formandska
kst forlangt H6^Bat en komité, korat denne skulde indkomme med
sin betenkning i denne sag. Hvilken betenkning denne komité
skulde afgive, var ham ikke klart, og heller ikke var det paapegt
af hr. Kokkinn. At nedsette en komité i denne sag forekom ham
at være det samme som at nedsette en komité for at oplyse for
samlingen om, at to og to er fire. Her spurtes kun om : er det
ZavQli^t for Christiania at kaa en jernbane, og har Christiania by
adgang til at bevilge en sum som den omhandlede, og har den evne
dertil. Disse spørsmaal troede han, at enhver tilstedeværende maatte
besvare bekreftende. Denne sag havde været omtalt i kommunen
i mindst fem aar, og taleren havde overalt kun hørt et ønske, det
nemlig: Gud give, vi havde en jernbane, saa kunde vi ogsaa gjøre
fremskridt. Uagtet det nesten maatte ansees over^sdi^t at udkeve
fordelene ved en jernbane baade kor landet i det hele og for Chri
stiania by, vilde taleren dog nevne noZls ak disse, som laa Baa nær,
og som enhver vist havde tenkt paa : Af brende indførtes her
til bryggerne omtrent 30 000 favne, og til torvet indbragtes omtrent
20 000 favne, saa kan vilde antage, at der i Christiania brugtes
omtrent 50 000 favne om aaret. Det kunde neppe falde nozeu ind
at betvivle, at brendet vilde blive 2 a 3 mark billigere, naar jern
banen kunde overtage transporten ; imidlertid vilde taleren for ikke
at gjøre sig skyldig i overdrivelse kun sette, at veden vilde til
føres til Christiania 1 mark billigere, hvoraf vilde følge, at byen
med Bit nuværende indvaanerantal vilde spare 10 000 Bvd. om aaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
