Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
523
alene i denne artikel, og da byens aarlige bidrag til jernbanen kun
skulde være 5 000 spd., maatte der heraf klarligen fremgaa, at
en saadan sag var til byens gavn og fremme. Taleren fremhevet
derpaa den indflydelse paa vort kreditvesen, jernbanen vilde øve,
og paaviste, at det tryk, som den almindelige pengemangel udøvede
paa al rørelse, særlig handelen derved vilde heves. At sige nei til
denne bevilgning vilde være det samme som at erklere, at man intet
vilde bidrage til pengemangelens afhjelpelse. Naar IV2 million kastes
ind i den almindelige omsetning, og pengemanglen derved helt eller
delvis aklijsl^sZ^ kan da en nanHslsinanH forsvare at sige nei og er
klere sig imod denne sag? Jernbanen vilde endvidere bidrage meget
til at lette en trykkende byrde, som hvilte paa al bedrift, nemlig
nødvendigheden af at give en nesten übegrenset kredit, en nødvendig
hed, som havde sin grund i, at bønderne ikke kunde faa sine varer
frem og faa dem omsat i penge førend om vinteren. Jernbanen
vilde bringe bønderne til byen, saasnart deres tømmer og alle deres
varer var ferdig til salg, saa at taleren antog, at følgerne i disse
henseender var saa gavnlige, at ingen handelsmand og nærings
drivende kunde sige nei til en saadan sag. Han vilde spørge
forsamlingen, om den fandt det behageligere om nogle aar at blive
nødt til at bevilge 5 000 spd. mere i fattigskat end at bevilge denne
sum nu, forat velstand og velsignelse kunde fremblomstre, og ikke
alene her i byen, men over det hele land. Taleren vilde ikke trette
forsamlingen med at opregne flere af de mangfoldige fordele, jern
banen vil6s bringe. At den i det hele vilHs give vort land mate
rielt og moralsk opsving var sikkert og behøvede blot at nevnes.
— M. n. t. hvorvidt forsamlingen havde ret til at iligne en saadan
skat, saa var taleren enig med ordføreren i, at der ikke behøvedes
noget juristeri til at udlede en saadan opfatning; enhver kunde lese
sig dertil i formandskabsloven. Desuden var det, som ak magistra
ten oplyst, ikke noget fremmed for vor kommune at bidrage til veie,
som ikke direkte vedkom den ; saaledes havde Christiania kommune
repræsentation bevilget 5 000 spd. til veianlegget fra Oslo til Liabro,
og et bidrag til lignende øiemed havde ogsaa Drammens kommune
gjort. Saa man hen til de opofrelser, kommuner i andre stater havde
gjort, da var det noget ganske andet end disse 100 000 spd. fordelt
paa 20 aar. Saaledes havde Altona bidraget til anlegget at sin
jernbane 400 000 spd. og Kiel 300 000. I Canada havde man i
den sidste tid gjort end mer for at faa en jernbane istand. Med
disse eksempler for øie fra kommuner rundt om i den civiliserte
verden vilde det være en prostitution for vor by at negte at bidrage
til banen. Naar Kokkinn havde sagt, at det var nanß inderlige
ønske, at jernbanen kom istand, kunde taleren ikke tro, at dette
ønske var Baa inderligt, naar han intet vil6s ofre for den, men fore
løbig slåa sig til ro med først at se, hvad andre kommuner gjorde.
Christiania skulde tvsrtimo6 korsZaa disse med et godt eksempel;
det gik ikke an at vente, til andre havde tegnet sig; paa den maade
kom jernbanen aldrig istand. Man havde sagt, at dette var et livs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
