Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528
fornyede underhandlinger med engelskmendene (Ricardo, Peto, Bras
sey). Underhandlingerne ledet til kontrakt af 17 december 1850:
Der skulde bygges en bredsporet lokomotivbane med elektrisk
telegraf og alle fornødne apparater, driftsmidler og tilbehør. Banen
skulde være fuldt ferdig inden udgangen af 1853 for 450 000 <£,
hvori ikke indbefattet grund. Af summen skulde den norske stat
udrede den ene halvdel, hvorimod engelskmendene skulde tåge sin
valuta for den anden halvdel i aktier, hvis samlede beløb under en
hver omstendighed skulde udgjøre 225 000 £. Staten skulde end
videre give fri grund, imod af banens første udbytte at faa en aar
lig 4 pct.s rente, stor indtil 1 200 £, af grundens verdi. De engel
ske kontrahenter skulde bære vedligeholdet i de første 5 aar, naar
iindtages almindelig slitage efter banens aabning. Tvistigheder om
arbeidets forsvarlige udførelse skulde afgjøres af den konsulterende
ingeniør Robert Stephenson eller for tilfelde i hans sted af den nor
ske direktør Sørensen. Staten skulde mod en maksimumspris være
berettiget til at føre post med banen. Ligeledes tropper og krigs
fornødenheder med særskilt tog mod dekkelse af udgiften. Jernveien
og bygninger skulde være aldeles fri for skat og afgift. Jern- og
andre metaller, forarbeidet eller uforarbeidet, lokomotiver, vogne,
stenkul ra. v. skulde være toldfrie. — Sidebaner skulde Selskabet
være fortrinsberettiget til. Banens endepunkter skulde være Chri
stiania ved Oslo Ladegaard og Eidsvold x) eller i ethvert fald nordfor
Sundfoss. Linien skulde legges efter Englands og Ræders karter af
1847, approbert af R,ob. Stephenson Til sikkerhed skulde der depo
neres 60 000 £ af de britiske aktier hos regjeringen i 5 aar. Om
banens bestyrelse indeholdt kontrakten, at kongen skulde udnevne
3 direktører og de britiske præferanceaktieeiere de øvrige 3. Dis
sens inden disse grupper skulde afgjøres af kongen af Norge og Sverige.
Kontrakten, affattet i 19 §§, skulde gjelde i 100 aar efter banens aab
r>iuZ, iivorsttsr staten skulde have ret til indløsning af de britiske
aktier med disses paalydende sum, maximalt med 225 000 £. — Kon
trakten blev approbert ved kgl. res. af 30 januar 1851 og samti
dig fremsat som kgl. prop. for stortinget: regjeringen skulde bemyn
diges til at anvende indtil 1012 000 spd. foruden udgiften til grund,
med fradrag af private bidrag (481775 spd). Man burde, hed det,
vsHta^s den korslsdiZs kontrakt, hvorved vilds opnaaes en banefor
bindelse med mindre bekostning end ved en vandforbindelse og for
en ikke dobbelt saa stor bekostning som en ellers fornøden chaussé
vilde medføre.
I stortinget.
Til stortinget var efterhvert siden 1848 indkommet flere pri
vate forslag om en forbedret forbindelse mellem Christiania og
Mjøsen. Saaledes forslag af xbk 51 fra O. og C. Haneborg og
) At banens endepunkt ikke blev Minne, meddeles at skyldes personsintriger
Minne, Lillehammer imellem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
