Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532
fandt ingen grund til at ile i denne sag og vilde derfor have sagen
tildaZ6Beudt komiteen. Not^ksldt oplyste, at det franske kon
vent i sin tid kavde en myndighed, lig den, at stortinget skulde
opnevne direktører, men i dette spor vilde man vel ikke gaa.
Den 15 mars i eftermiddagsmødet blev der votert: 1. Til
bagesendelse til komiteen blev forkastet med 58 mod 48 st. —
2. Med 73 mod 33 besluttedes, at kongen, ikke stortinget, ud
nevner de norske medlemmer af jernbanedirektionen. — 3. Med
82 mod 24 blev propositionen, «det engelske tilbud», vedtaget.
Efterat voteringen var afsluttet, forlangte repræsentanten fra
Kongsberg ordet og opleste en protest: Anlegget var for dyrt.
Vandforbindelse vilde været billigere og passet bedre for vore
forhold. Vilde vi endelig gjøre storverk for at vise, hvad vi dued
til, fik vi ialfald gjøre disse selv, istedetfor at lade udlendinger
faa beskjeftigelsen og fordelen af dem. En jernbane til Strøm
men kunde i ethvert fald været tilstrekkelig. Herigjennem fik
mindretallet luft. — Ved kgl. res. af 27 mars s. a. blev be
slutningen taget tilfølge. — Forarbeiderne til en tidsmessig hav
forbindelse for Østoplandet havde altsaa krevet 51 a.arB Ba,a ener
gisk og saa mangeartet arbeide, fra 1800—1851.
I det store publikums øine betød «det engelske tilbud»,
«Norge faar jernbane», mens derimod «det norske forslag» be
tød henleggelse paa übestemt tid, eller «ikke bane». Under denne
synsvinkel var det derfor, at stortingets afgjørelse fik sit histori
ske efterspil, ved den kjendte jubel fra galleriet, da beslut
ningen var faldt. Det var vox populi. Der refereres herom :
«—« — Da dette var skeet, og Galleriet atter aabnet for Publicum, ud-
talte Stabel 1 s«l’liin^6tB Politimester») ved Ns6,stB Slutning sin
Beklagelse over dette Publicums høirøstede Bifald eller Optøier.
Taleren anerkjendte Publicums Enthousiasme og vilde gjerne bære
over med den formodentlige ungdommelige Iver, men maatte dog
for Storthingets Skyld protestere derimod. Hvis Baadaiit gik upaa-
talt hen, kunde det have skadelige Følger for Fremtiden. Frem-
mede Landes Nationalforsamlinger afgav et sørgeligt Bevis herpaa.
Taleren forespurte, om ikke Præsidenten vilde udøve Reglementets
Bestemmelse desangaaende og tilkjendegive Galleriet sit Mishag.
Præsidenten antog ikke, det kunde være Storthingets Mening, at
der fra Præsidentstolen skulde tilkjendegives Galleriet Storthingets
Mishag. Præsidenten vilde dog ikke undlade at udtale sin Mis-
billigelse med det Forefaldne ; han vilde henvende sig til Politiet
om en skjærpet Control og vilde i Gjentagelsestilfælde see sig nødt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
