- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Første del /
531

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

531
til Vs. I Belgien havde overslaget udgjort 551/2 mill. fr., mens
banen havde kostet 126 mill. Tilbudet var dertil billig, 10 000 .£
pr. engelsk mil. 1 England var udgiften 40 000, i Belgien 18 000,
i Frankrig 26 800, i Tyskland 13 000 pr. eng. mil. Uel and fra
bad sig insinuationer om, at han ikke vilde have bane. Han vilde
endog, at der skulde ofres mer, end de øvrige forslag forudsatte,
men for norsk regning. Ved at fortsette den private sudskription,
vilde desuden associationsaanden vekkes desto mer. l^orsvriZ kunde
han for tilfelde nok modificere sin mening. Stab el l hevdet pro
positionen. Nordmendene skulde bygge banen for 420 000 £. En
gelskmendene skulde have 30 000 £ mer, men saa var vi ogsaa
sikre i enhver henseende. Augustinussen hevdet, at stortin
gets nHrl6vnslß6 at direktionen var grundlovsstridig og kunde lede
til det værste, forviklinger med regjeringen. Sagen burde tilbage
sendes komiteen. Møinichen advarte imod isoleren fra u^iano^kt,
Rosenkvist anbefalte forbindelse med udlandet. Med srnaa
midler og store naturhindringer, som vore, var fremmed kapital
nødvendig og høist ønskelig. Vi burde azts os for no^sn kine
sisk mur. Vi maatte skaffe arbeide for vore arbeidere. Felles
skab med England vilde netop i et kritisk øieblik være os til nytte.
Lerche havde mistillid til regjeringens administrielle og finansielle
dygtighed, (cfr. bl. a. bergmester Sexes sag). Derfor burde stortinget og
ikke regjeringen opnevne banens norske direktører. Holst anbefalte
Wiigs forslag. Vandveien var bedre for transport af tunge varer
helt fra Gudbrandsdalen og Østerdalen. En ny komité burde velges
til at indgive indstilling om Wiigs forslag.
Schweigaard fandt, at de anførte grunde imod propositionen
var som 100 harer mod 1 løve. Wiigs forslag var ikke tilsidesat i
komiteen. Valstad vilde ikke gjennem det engelske tilbud ind
snøre nordmendene i et snørliv i 100 aar. Etterkommere vilde
kunne komme til at forbande det storting, som gjorde dette. Stray
gik ogsaa over til propositionen, men hevdet anvendelsen at norske
arbeidere til baneanlegget. Lange anbefalet det engelske tilbud
særlig af frygt for overskridelse af det norske overslag. Jernbanen
vilde være af overordentlig betydning for landets opkomst. Wiig
protesterte mod Scrrweigaards 100 harer og 1 løve. Kanalen vilde
skaffe hovedstaden dobbelt saa stort opland som jernbanen, som
bare vilde føre Gudbrandsdalen og ikke Østerdalen til byen. B ag
ge ru d vilde, trods forrettigheden i kontrakten om skatte- og afgifts
frihed for jernbanen, støtte propositionen. Borch vilde, trods hans
valgkreds, Drammen, som snarere vilde tabe end vinde ved banen,
alligevel stemme for denne og det engelske tilbud. Joh. Sverd
rup vilde have en bane for norsk regning som et Bandt national
foretagende. Selv om en overskridelse skulde finde sted, var dette
bedre end uoverskuelige konsekvenser ved den engelske kontrakt.
Wiig mente, at jernbanen vilde medføre et aarlig tilskud af 20 000
«p6. I^sroks protesterte imod, at hans forslag om stortingsudnev
nelse af direktørerne skjulte republikanske ideer. Schaaning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/1/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free