Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534
Sit andet efterspil fik stortingsbeslutningen paa en ganske
storstilet maade gjennem feststemning i byen. 81. andr. skriver
Arbeiderf oreningernes Blad:
«Dersom nogen Lørdag Aften pludselig var blevet henflyttet til
vor gode rolige, hverdagslige Bye, saa vilde hans Begreber om
Hovedstaden vistnok være blevet af en ualmindelig Art. Byen
havde skiftet Udseende. Den havde kastet sin VverdaZsdraZt, den
nationale Seigheds- og Tregheds Kofte, og iført sig en anden Klædning,
i Lighed med den berygtede galliske Blouse. Det var nemlig Jern
banens Fødsel.»
Andhrimner indeholder: «Jernbaneenthousiasmen. Der er
vist ligesaa mange Maader at vise sig folkelig begeistret paa, som
Grunde til at blive det. Hoben skriger Hurra og strømmer rastløs
op og ned ad Gaderne; Politiken gjør golde Ord for at vise Besin
dighed; Speculanten lader sin Begeistring bruse ud, med hundrede
Flasker Champagne drikker han alle under Bordet og drager selv
ved Nattetid paa Landet for at kjøbe Eiendomme, der skulle skaffe
ham nogle Tusinde Dalers Gevinst; Studenten drikker sin eneste
Flaske 01 og stiller den med sin Bi^st6 I^vBBtimip i Halsen ud i
Vinduet for at lyse for dem, der vimse udenfor. Kort, alle hænge
ud Begeistringens Skildt efter fattig Leilighed. Jeg anser det for
en Byrde for Folket, at u6re6s et Slags Følelsesskat vaa visse barets
Dage, hvad enten dets aandelige Tilstand tillader det eller ikke.
Trods Illuminationen, trods de patriotiske Champagnelag i Frimurer
logen, vilde jeg saaledes været i Tvivl om Jernbaneglædens Ægthed,
hvis jeg ikke paa en af Byens Udkanter havde opdaget, at en
inderlig fattig Enke havde stillet sine Lys ud i Vinduet. Det var
ikke tykkere end en Gaasepen, og Vinden, der foer imellem Ruderne,
truede hvert Øieblik med at slukke det. «Dette er ægte Begeistring»,
udbrød jeg for mig selv. — Jeg gik hjem og var saa barnlig, lai
lende lyrisk stemt, at jeg nedskrev tretten pene Digte i min Mappe.»
Stortingets afsluttende befatning med jernbanesagen var for
handlinger om kgl. prop. af 9/9 51 om statens afstaaelse af
paa Galleriet dktvllUl os; men Skrigene dernede derimod trængte op, saa
Opraabet maatte afbrydes. Men da endelig det afgjørende kom: «82 mod
24», hørtes, lig en damp Rullen i det Fjerne, fra det ene Hjørne af Gal-
leriet en 6^d, sagte Mumien, der som paa Vinger kom nærmere og nær-
mere: «Hurra, Hurra>! «Tys, tys» fulgte, men forgjæves, Uveiret brød
løst, Tordenbraget var frygteligt! — Jeg voved ikk’e at se ned i Salen af
Frygt for bebreidende Miner. Endelig gjorde jeg det, men saa — lutter
oprømte Ansigter, venlige Miner, straalende Øine. Skriget bliver endnu
stærkere — —. Præsidenten stod der med hævet Arm og Blik, rød paa
den ene Kind, hvid paa den anden, med bevægelig aaben Mund. Jeg
antog forat lade sig lede af Enthousiasmen og skrige Hurra, — jeg svin-
ged min Hat, men endelig kommer han tilorde, — hvilken Skuffelse!
Det gik mig koldt Vand nedover Ryggen! Og saa trued Stabell og raa-
det til strenge Forholdsregler.
En Gallerist.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
