Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535
grund til anlegget. En nedsat komite afgav under 15
8. m. indstilling om propositionen :
Ntter kontrakten tilkom der statskassen forlods at banens før
ste indtegter 4 pct. aarlig af alt, hvad der anvendtes til indkjøb
af grund indenfor grensen af 1200 £, eller samlet 135 000 spd.
Man kunde imidlertid, forudsatte komiteen, gaa ud fra, at denne
sum ogsaa vilde strekke til, selv om man forlenget dau sli u
je n fra det oprindelig bestemte endepunkt paa østsiden af Akers
elven og over elven ind i byen til «Glasmagazinet». De engelske
kontraktører var gaaet ind paa forlengelsen uden godtgjørelse. 2va6
der imidlertid ved en ny merudgift, selve dausliuisu u66ukolli^su66,
herved ikke maatte blive dekket med de 135 000 spd. kunde, ind
stiller komiteen xaa, akZaa i statens erstatningskrav for ZlaBUiaZa2iu
gaarden. — I tilslutning til komiteens indstilling, besluttet stor
tinget 19 8. m., mod 37 stemmer, at 135 000 spd. kunde anvendes
til indkjøb af grund for banelegemet, ført helt md til Glasmagazinet.
Tillige kunde Glasmagazingaarden afstaaes, men under betingelse at,
at Christiania Commune gratis fjernet «Sygehusbygningen» og ud
lagde kvartalet, uvor^aa denne stod, til offentlig torv, o: «Jern
banetorvet.»
Beslutningen var imidlertid ikke gaaet igjennem uden efter en
større debat udfra politiske hensyn. Lerche hevdet, at sagen burde
være fremkommet før og ikke bagefter. Schweigaard paaviste, at
man først nu var kommet paa det rene med sagen. Mossige fandt,
at byen som tak skulde gaa md paa at afgive «Prinsestaldtomten»
til ny stortingsbygning. Aall hevdet, at den tomt, som nu var ud
lagt, var aldeles urigtig og vilde blive til skam for efterslegten. J)
Herved fik «J ern b an egaar d en» sin nuværende naturlige
beliggenhed ved bryggerne og inde i byen. Forandringen i den
oprindelige plan havde ellers havt sit forspil gjennem avisfeider, de
modstridende interesser imellem. Saaledes: «For Trælastens Skyld
kan Banegaarden nok ligge paa Østsiden af Akerselven, men Stor
gaden derimod vil have den inde i Byen, i Youngsbakken ved
Nytorvet. I Lighed med Udlandet, vil atter Andre, at Beliggen
heden skal være udenfor Byen, men oppe paa Griinerløkken. Paa
Glasmagazintomten bør den i ethvert Fald ikke ligge. Det er lige
ved Søen, og hvor ofte hænder det, at Varer expederes lige fra
Skibene til Landet? Høist sjeldent!»
*) Frølich, som helt fra først af havde villet have banegaarden, hvor belig-
genheden endelig blev bestemt, skriver herom i et privatbrev af 21 51:
i— Statsraader og Professorer har givet Ondt og Godt fra sig i den An-
ledning. Nu indseer man, at den ikke kan ligge bedre noget Sted end
ved (^l^lua^a^wet. Dette er jo soleklart og rimeligt. Men de store
Herrer lade sig ikke mærke med, at jeg tilforn har fortalt dem det Samme,
som de nu fortælle mig. Saaledes er Verden, hvad en liden übetydelig
Kjøbmand siger, det vil man ikke give Medhold, — men da Engelsk-
m3u6eu Licider sagde: «Der er Pladsen, og ingen Anden kan det være,»
— ja saa, bevares, saa er Alt i sin Orden. >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
