Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
539
Banearbeidet skred, forsaavidt hindringer af og til ved sne og
kulde, foruden ved mangel paa redskaber, ikke forbød det, forholdsvis
jevnt frem. En smittepanik kunde dog bryde forstyrrende ind. Hvor
der saaledes om formiddagen paa et enkelt arbeidsfelt kunde være
et par hundrede arbeidere tilstede, havde pauiken inden aftenen redu
cert antallet til halvhundrede. Den 19 juli 1852 voldte det nogen beve
gelse, at, som der refereres, nogle arbeidere lod sig forlede af
opviglere og forsøgte at faa høiere dagløn. I samlet flok forlod
man fra Bredtvedt under hurraraab arbeidet og drog ned til
Oslo, hvor imidlertid samtlige, ledsaget af opsigelse af «mesteren>,
fik rlHdetait dagløn for en Lhalv dag. Tvunget til at deltage i
bevegelsen, blev dog de fleste atter optaget i arbeidet igjen. Ar
beidsstyrken, som skulde beståa af nordmend, *) begyndte med
350, men QH^eH i mars 1852 op til 1 500 mand. DagJønnen, som
begyndte med 30 sk. (1 kr.) pr. dag, blev forøget med 2 sk.
*) Betydningen af at norske arbeidere skulde anvendes fremgaar bl. a. af, at
«Stods» (Throndhjems stift) fattigvesen gav folk forskud til reiseudgifter
ind til Christiania til arbeidet. Sogneprestens skrivelse (^/< 51) herom
til departementet indeholder, at manglen paa arbeidsfortjeneste var meget
stor og kravet til fattigvesenet derfor i stigende/hvorfor det var en tren-
gende nødvendighed at benytte adgangen til at faa kraftige og brugbare
hender sysselsat.
Ogsaa efterstaaende triste tidsbillede belyser noksom det beføiede i
stortingets krav om anvendelse af norske arbeidere: «I Haab om at faa
Arbeide ved Jernbanen er Inderst Hans Slaatten reist tra sit Hjem i Øvre
Thelemarken, med Kone og 5 Børn. De have været 14 Dage om Veien,
omtrent 13 Miil. I Spidsen for Flokken gik Manden og bar Familiens
samlede Eiendele paa en Indretning af tynde Træspiler paa Ryggen.
Øverst paa Bylten laa et Par gamle smudsige Støvler med Jern-
beslag paa Hælene, men uden Saaler. Disse syntes at være den
værdifuldeste Gjenstand af Alt, hvad Manden bar. Efter ham fulgte
et Pai Tvillinger paa 8 Aar; saa kom en Pige paa omtr. 6 Aar,
derefter en Pige paa 3V« Aar og endelig Moderen med det lille Pattebarn
paa V2 Aar paa Armen. Det lod til at være hendes Hovedforretning at
samle op de Børn, der bleve liggende igjen paa Veien af Træthed. Bør-
nene havde Intet at bære med Undtagelse af den yngste Pige, der bar
I^ainilie Xattekje6len paa den ene Arm; men til Gjengjæld væxlede ogsaa
Mand og Kone am at bære hende selv, naar hun blev for træt. Et meget
godt Arrestværelse til Natteophold med et Par gode Senge var Børnene
ikke til at formaaes at modtage. De vilde «ud at» af Eummet med Jern-
sprinklerne for Vinduet. Istedet tog de Hvilested paa Stentrappen (i April
Maaned) udenfor, den ene med Kaffekjedlen som Hovedpude. Manden
nav6e Presteattest for hæderligt Forhold i enhver Henseende. Forgjæves
søgte han efter Arbeide i Byen 8 Dage og maatte da vende hjem igjen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
