Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
5
paa kr. 246,216,81. — I 1869—70 fortsattes udviklingen med
minHre udvidelser for nordre og andre bydele. — Efterhvert
som byens folkemengde fra 70-aarene i saa betydelig grad var
tiltøkt, var vanHtrvkket i rørene samtidig gaaet 83.2, sterkt ned
i de vestre og centrale dele af byen, at Her tildels bare om natten
var anledning for disse til vandforsyning. Til afløsning heraf
blev der bl. a. lagt enkelte private vandledninger. Mer eller
mindre frugtesløse, som disse var, indsendte Frølich, skolebestyrer
Arneberg, prof. Brandt m. fl. 8/s 70 andragende til magistraten om
vandverkets udvidelse i forbindelse med et vandreservoir paa St.
Hanshaugen. Under 9/io 71 blev andragendet indvilget med
bevilgning, 156,800 kr. til en ledning paa 305 mm. fra hoved
ledningen paa 457 mm. med endepunkt i et reservoir paa
St. Hanshaugens høidepunkt, hvorfra der skulde føres et atløb
til vestre hovedledning og til Grønland. Arbeidet var ferdig 2%0
75 med en samlet udgift paa 243,200, livorat til reservoiret
97,200 kr. Foruden disse kommunale vandledninger, havde byen
ogsaa en privat ledning,Sognsvandledningen fra slutten at 50-aarene.
Ved bystyrets beslutning af 23/n 76 gik o^Baa denne over til at
blive kommunal, med kjøbesum, 140,000 kr.
Over si gt: Hovedledninger: lengde 1860: 31,477 m., 1875:
69,391,3 m. — anlegsomkostninger 1860, i kr.: 443,734, 1875:
1,181,390 — konsumenter 1860: 450, 1875: 2,349 — vandafgift
1860: 18,104, 1875: 132,240. — Mens de første ledninger var 4
toms, var tversnittet i 1850: 12" (350 mm.), i 1867 og senere:
18" (457 mm.).
LruABeisrBtri6eu.
Om vandverket i Christiania vistnok betegner et stort anleg,
Baa er dermed ikke udelukket, at der indenfor dettes omraade
fra bystyrets side alligevel foreligger en lakune i reisningsarbei
det i det 19. aarhundrede. Den efterfølgende fremstilling ak
«druFBeierBtriHen» vil uHvise dette, likesom samme o^Baa vil
aabenbare manglende borgersind og samfundsaand fra de private
intereBB6rB side. Den økonomiske og Hen rekkevidde af denne
«misere» lader sig allerede nu for byen selv og for denne som
landets hovedstad vanskelig overskue.
Det sr Belv^ivet, at Onristiania er anvißt vaßHra^et tra Nåri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
