Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
dalsvandet til sin vandforsyning. Om dette og dets nedslagsdistrikt,
Nordmarken, hidsettes efterfølgende.
Jens Kraft skriver i 1820: «Nordmarken er en meget
betydelig Skovstrækning, indesluttende Agers Herred paa Nordvest-
Bi6sn mod Hadeland og Hakks6al, og in6skol6sn6s de i Nallikulsn
under NO. 193 til 199 anførte 7 Pladse eller suiaas (3i,al6s, San
dungen, Vester- og Søndre Fylding-Skouge, Abbedie-Skougen, Løren-
Skoug, Hougsæter- og Blankvands Skouge, tilsammen skyldende 1
Spd. 12V2 Lpd. Tunge og tilhørende Statsminister Peder Anker. —
Paa disse Eiendomme ndsaaes 21 Tndr. Korn og fødes 14 Heste,
31 Køer og 52 Faar. Dog er Kornavlingen meget maadelig, da
Sæden somoftest er udsat for Frost, men Skoven er særdeles betydelig,
og Driften deraf er let. Den holdes for at taale en Hugst af 1000
Tylvter Tømmer aarli^, som oxB^Ni-S8 paa Vi-Wkks, Kjelsaas- og
Nyegaards Saugene ved Agers Elven. - I Nordmarken nordenfor
Pladsen XauipdauZ med Fyldingen i et Fjeld, kai^st Kobberhaugen,
er i Fortiden arbeidet efter Kobber, af hvilket Arbeide endnu sees
nogle runde Huller som Jettegryder i Fjeldet.»
Om Nordmarkens vandforhold oplyser ing. Vogt i 1874:
Nordmarken, hvis nedbør afføres gjennem Akerselven, er gjennem
skaaret af 2 vasdrag, det vestre 23A23A som har sit udspring fra Jevn
aker, og det østre 1 mil langt. Nordmarkens høide over havet er
fra 800—2000 f. Begge vasdrag, serlig det vestre, har en rekke
større eller mindre vand, Spaalen, Katnoset, Store- og Lille Sandun
gen, Hakloa, Bjørnsjøen, Store og Lille Fyldingen, Skjærsjøen. Af
disse ligger Maridalsvandet lavest, 474, Katnoset høiest, 1482
f. o. havet. Maridalsvandets samlede nedbørsdistrikt til Maridals
oset er vel lVa ? m. (207,024 mill. kfd.J. Nedslaget nederst i distriktet
i 1873, 140,87 kfd., var 8,8 pct. større end Christianias. Regnhøiden
i Nordmarken i et middelsaar er 2,5 f., afløbsmassen udgjør 65
pct. ksrat. Ved o^dsmuiuKsr vil den aarlige afløbsmasse gjennem
Akerselven komme til at udgjøre 3364,14 mill. kfd. aarlig, som med
et jevnt afløb i 300 arbeidsdøgn vil give 129,8 kfd. pr. sekund. —
Foruden Maridalsvandet, hvis areal udgjør 40,18 mill. kfd., er ogsaa 6
andre store vande skikket til opdemning med en tilvekst i vand
mengden i Akerselven paa indtil 30 pct., med en udgift af 20,000
spd. Verdien af teoretisk hestekraft udgjør for Skjærsjøens vedkom
mende 20, øverst i Akerselven 150, nedover i elven 200 spd.
eller i samlet verdi 140. 730 spd., heraf brugseierne ved Akerselven,
Wedel undtagen, 127,680 spd., naar opdemningerne i Nordmarken
er fundet sted. — Den eneste bedrift af nogen betydning, knyttet
til vasdraget, er tømmerflødningen — gjennemsnitlig i 10 aar,
1864— 73: 2284 tylvter tømmer og 2966 favne stokkeved. Af
industribrug er der ovenfor Maridalsvandet bare en übetydelig mølle
nederst i Katnoselven og et sag- og møllebrug i Sandungselven.
Nederst i vasdraget ved udløbet i Maridalsvandet er brugene ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
