Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
menighedens treghed til frivillig leie, blev bestemmelsen ved reskr.
ak 8/io 1698 gjort pligtmessig for enhver i byen boende borger
og hustru. D. v. 8., en direkte skat til kirkens vedligehehold.
I forbindelse med kirkens restaurering i hnhl. til bystyrebeslutning
at 16/s 49, fik imidlertid dette forhold sit Bts6, idet de gamle
pulpiturer og lukkede stole ved restaureringen var fjernet. For
anlediget herved indstillet vedkommende komite under 25/u 50
paa enten fuld frigivelse 3.t stoleleien eller, om denne fast
iiol6t6B, at tåge leie 9)t de siddende pladse efter nye regler. I
formandskabet fandt minoriteten, 4, at stolestaderne burde være
fri for enhver, mens flertallet af hensyn til indtegten (i 1849:
4000 kr.) indstillet paa et aars prøve, saaledes at i 1851 skulde
det halve antal stolestader bortleies og den anden halvdel fri
gives. Herimod fremlagde Frølich i møde 3%2 50 et forslag,
tiltraadt af Blich, Erichsen, Bing, om at: kun kirkelige funktio
nærer bør have sikrede pladse, kirkens indtegter ilignes ved skat
og bør alene ilignes kirkens egen menighed. Kirkeinspektionen
vil vistnok være enig heri, skulde dette ikke være tilfeldet, hen
vises til dennes tilforordnede sagkyndige medlemmer, Lieungh og
Wexels, der udtaler, at man bør ordne sig saaledes, at det til
fredsstiller den kristne menighed. I tilslutning hertil
besluttet bystyret 29/isl, at stoleleie ikke skulde finde sted i 1851.
Bykassen skulde bestride, hvad der i denne anledning maatte
komme til at fornødiges. Mindretallet, 11, stemte for, at halv
delen af pladsene skulde frigives og den anden halvdel bortleies.
Under Vio 8. a. meddelte kirkevergen, at intet ekstratilskud for
nødigedes i anledning af frigivelsen. Under 5/i2 8. a. blev bysty
rets beslutning om fri stolestader gjentaget indtil videre. Her
med var for stedse en vidtrekkende kirkelig reform af indre betyd
ning traadt ud i livet. Reformen betød frigjørelse fra klassf:
forskjel inden kirkens omraade, men med vidtrekkende demokrati
serende følger ogsaa inden det borgerlige liv.1
Bag Frølichs arbeide inden kommunen for kirkelige reformer stod, med
hensyn til indførelse af gravkapeller og frigivelse af begravelsesudgifter
hans personlige kjendskab, hentet fru sin fabrikvirksomhed, til arbeider-
befolkningens daværende saa pinagtige levevilkaar. Naar han ivret for
fri stolestader, var dette bl. a. under tilskyndelse fra sin hustru og hen-
des indignation over ikke at have lys nok til at følge med i sin salmebog
i sin egen kirkestol, mens hun samtidig med arrogance blev negtet vel-
villig adgang til en anden mer lys og nesten tom stol. Hvorledes, mente
hun. stillet det sig da for alle dem, som ikke evnet at raade over nogen stol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
