Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
I^oininunikations!’.
Paa landkoramunikationernes omraade forelaa der ved det
19 aarhundredes midte mange og store opgaver for Christiania.
Opgaver som krevet sin løsning saavel udfra hensynet til byen
selv, som udfra hvad den pligtet som hovedstad. Som det var,
betegnet hovedstadens veiforhold indenfor dens eget omraade
nærved «ufremkommelighed», mens adkomsten rl<i6nira til den
(I, 474), i ethvertfald maalt med nutidens krav, heller tog sig
ud som stengsel for, end tilgang til landets knudepunkt.
Christianias veivesen var, foruden en refleks af tidens beskedne
krav, tillige diktert af den gamle veilovs, 28/V 1842, bestemmelse
om, at veiarbeidet skulde udføres in natura af dem : «der i Kiøb
staden eie Huus eller holde Hest», mens materialet skulde til
veiebringes af kommunen. D. v. 8. : Efter husenes assurancetakst
skulde der af disses eiere aarlig ydes I—41—4 dagsverk. Af dem
blandt disse, som tillige eiet hest, skulde der svares indtil 4 dags
verk med redskab og kjørekar. Veipligten kunde indløses med
1 kr. pr. mand og kr. 2,40 pr. hest. Inspektionen med arbeidet
udførtes gjennem 3-aarlig ulønnet ombud. Med denne trlnction
gik det imidlertid for sig sli^, at den tra^aasnHs inspektør sttsrlod
sig «rent bord» med hensyn til veimateriel, saa der mellem hvert
inspektørskifte hengik et aars tid, inden noget veiarbeide igjen
kunde komme igang. — En hjelp blev det vistnok fra 1845 ved
oprettelsen af en fastlønnet stilling for byens tekniske anliggender,
men med alle de vanskeligheder, som fremdeles medfulgte natural
arbeidet, alligevel ikke ir.ed større fremskridt, end at f. eks.
Universitetsgaden i 1850 kunde kaldes «Støvleknegten», fordi
folks fodtøi blev hengende fast i sølen. Og ikke bedre var det
andetsteds i byen, saaledes som pressen herom indeholder :
«Gaderensninger i det mindste i Byens Yderkanter synes at
være opgivet. Snart er der et Hul, snart en Sølehob, snart et
fremspringende Plankeværk, snart en dyb Rendesten, snart en Sten
hob. Man betragte kun Pilestrædet, ja endog blot den vssl 6srat’,
der ligger insilsin 6rNu<iB6Zu,Hsn og <3aaB6ta,rrn6N (om Forladelse,
den er nok nu omdøbt til Smalgangen !). Man inaa, for ei at drukne
i Søle holde sig til Venstre; men hvor er ikke Adgangen gjort van
skelig, først med en lang Bjælke, der aldeles uhindret faar Lov at
ligge ved Fortouget til Stød og Fald for alle Fodgjængere ; 6srnWBt
med en formelig Bakke eller et lille Bjerg at dlscl Søle, der os^vn
der, hvor Bjælken slipper op!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
