Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
i tiden blev anvendt «treskoning» paa byens gader, istedetfor
hjulredskab.
Den epokegjørende veilov af 15/9 1851 (I, 474) foranlediget
major Bergs tilknytning til landets nyere veiarbeider, først som’’
indredepartementets consulent i 1852 og dernest som landets første
veidirektør i 1864, Til Bergs og andre tekniske medarbeideres navn
er knyttet gjennemgribende fremskridt saavel i teknisk som i admini
strativ henseende paa vort veivesens omraade. De gamle bakker
er afløst af jevne stigninger, hvis transportevne er beregnet og
afpasset efter traflkens omfang. Under linieudstikning søges under
mest mulige økonomiske hensyn at følge terrænget og under arbei
det den billigste bygningsmaade. En udvikling af loven er tilleg
af 15/6 82, hvorved pligtarbeidet paa hovedveie er helt afskaffet.
Udgifter til indenrikske veiarbeider dekkes ved udligning paa matri
kul og byerne, Finmarken undtagen (veifondet), samt ved tilskud
af statskassen. Mellemriksveie og veie i Finmarken anlegges helt
for statskassens regning. Vedligehold paahviler som regel vedkm.
distrikt. Paa det off. veibudget opføres vei- og broanleg, vedlige
hold delvis, udgifter til nyundersøgelser, til understøttelse for skade
lidte veiarbeidere og for tilfelde ogsaa til disses enker og barn,
samt til veivogtere. — For anleg før 1854 håves bare ufuldstendige
oplysninger. For serien 1869 —72 har udligningen paa matrikulen,
kr. 1,60 pr. skylddaler, og byerne aarlig udgjort (ikke Finmarken)
512,000 kr., hvoraf Ik, 128,000 kr. paa byer. — Trods dette og,
de senere saa betydelige arbeider, havde endnu i 1886 intet distrikt
fuldtud rationelle hovedveie. Særdeles tilfredsstillende bygdeveie
udfylder imidlertid for en betydelig del lakunerne.
Over si gt. Statens og kommunernes udgift til veie var i
1851—74 pr. aar; 3 mill. kr, foruden naturalydelser til vedligehold,
1,237,000 kr., eller samlet kr. 1,76 pr. individ. — Kjøreveienes
lengde i km. var i 1840: 15,290,— i 1855: 16,476, med aarlig
tilvekst, 77,0, — i 1875: 21,550, aarlig tilvekst, 298,4.
Det første skridt som maalbevidst (I, 29, 524) blev taget
til forbedring af veiene udenfor byens grenser for at lette til
gangen til den, var bevilgningen 23A 1848 af 20,000 kr. som bidrag
til Liabro chaussé en fra Oslo til Liabro. Hermed kom
«Egebergbakken» til at høre fortiden til, og tidsmessig adkomst
til byen aabnet fra syd paa østsiden af Christianiafjorden. Under
10/4 54 blev der bidraget med 33,912 kr. til veien Sandviken—
Skaret. Hermed gik «Krogkleven» over i fortiden, og adkomst
til byen aabnet fra vest. Med udelukkende statens omlegning
1857 af «Paradisbakkerne» blev tilgangen fra syd aabnet, ogsaa
paa vestsiden af fjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
