Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Jernbaneanleg.
1857—1876.
Fra nord var tidsmessig adkomst til Christiania lenge tenkt
at skulle aabnes ved kanal eller chaussee, eller ved begge dele.
Spørsmaalets løsning fandt imidlertid ikke sted ved DOF6t 3.t disse
alternativer, men som foran omhandlet, ved lokomotivbanen
tilEidsvold. (I, 466). Hermed var « Gjelleraasen» og »Btr«uiB
veien» med «Plankekjørerne» disvet et til byens V6idiBtori6 over
givet standpunkt. Naar dernest oplandet langs blommen skulde
banes en anden vei til byen end den 1000-aarige paa selve elven,
saa laa det nær, efterat fordelene ved Ni6BVoi6Bda,N6H 83.3. gjort
var blevet indlysende, at faa frigjort ogsaa denne færdselslinje
ved jernbane. Dette fandt sted gjennem anlegget 3.t Kongs
vinger ban en.
Oprindelig udgik plaoen om Kongsvingerbanen fra privat hold
gjennem en fra land og by, Kongsvinger, valgt komité, som 21/2 55
androg indredepartementet om undersøgelse for en sidebane fra Eids
vol^dausu til Kongsvinger. Den kgl. res. ak 6/s s. a., som imøde
kom andragendet, ndvidet imidlertid undersøgelserne til at skulle
finde sted ikke bare for en sidebane til Eidsvoldsbanen, men for
en selvstendig forbindelse fra Christiania og helt frem til svenske
grensen og desuden ogsaa for farbargjørelse af vedkommende vas
drag (I, 486). Resultatet (Bergh) af undersøgelserne af 2’/4 56 gik
ud paa valg af 3 linier, alle med udgangspunkt fra hovedbanen,
altsaa som sidelinier til denne. De to ud fra Lillestrømmen og den
tredje fra Trøgstad. Den ene linje mellem rigerne skulle legges om
Urskoug til grensen, den anden, «Lillestrømlinjen», om Fetsund,
langs Glommen til Kongsvinger og derfra til grensen. «Trøgstad
linjen» skulde ogsaa føre om Kongsvinger til grensen. Beregningerne
for Lillestrømlinjen, som var at foretrekke, gik ud paa: 117 km.s
lengde, med anlegsomkostninger 9,304,000 kr. og med overskud i
10de driftsaar, 4,1 pct, for Trøgstadlinjen : 88 km., 7,900,000 kr.,
2,4 pct. Forelagt armekommandoen, foretrak denne Lillestrømlinjen,
idet tropper ad denne under en krig hurtigere kunde sendes til
Sverige, omend Trøgstadlinjen vilde være sikrere under et angreb
derfra. Under 26/s 56 udstedtes aktieindbydelse (Rynning, Bjørne
bye, Omsted, Bredesen, Valstad) for strekningen, fra et sted ved
Hovedbanen til Kongsvinger. I denne blev der gjort gjeldende, at
banen vilde berøre rige distrikter med u6viklWZßiiadilit6t for skog
brug, jordbrug og industri og med indtil 55,000 mennesker. Hertil
kom, naar banen eventuelt blev forlenget til grensen, dens opgave
som kommunikation rigerne, navnlig disses hovedsteder, imellem,
foruden dens «überegnelige betydning for de i naturlig og politisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
