Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
gyndtes paa begge baner i 1869. Kongsbergbanen blev aabnet
9Ai 71 og Krøderbanen 28/ii 72. —Et efterspil forløb saaledes:
Efterat stortinget i 1874 først havde bevilget en overskridelse paa
80,000 kr., androg Buskerud amtsformandskab i 1875 tinget om,
at staten skulde overtage amtets garanti af 1869. Enstemmig blev
imidlertid andragendet ikke indvilget, idet amtet i egen interesse
frivillig for allerede straks at sikre sig banerne havde indgaaet paa
garantien. Under 2% 79 vedtog derimod tinget under visse tilfelde
at give et midlertidig tilskud med forbehold om refusion af amtet.
Ikke alene til disse, men ogsaa til flere efterfølgende baner var
der forudsat optagelse af statslaan. Mødt med sterk modstand i
tinget, udspandt der sig herom en ogsaa i storpolitisk henseende
historisk debat. Der refereres: Lunde vilde stemme imod ethvert
baneforetagende, som forudsatte statslaan. Schweigaard hevdet,
at, uagtet Norges store nbekvemhed for jernbaner, var det alligevel
(som han nu var kommet til) bestemt til jernbaner i stor udstrek
ning, hvilket man heller ikke burde udsette med. Joh. Sverdrup:
Sagen burde udstaa, til en lagt jernbaneplan forelaa. Det norske
folk stod aabenbart nu ved et vendepunkt i det hele og ogsaa i
vor indre politik, i vort styreset. Vi havde et opgjør med os selv.
Vi befandt os i en eftertankens, et forberedelsens, et omdannelsens
tidsrum. Vi vilde samle krefter og faa fuld oversigt over stillingen,
før vi gik videre. Vi vilde selv overveie og ikke lade regjeringen
gjøre dette for 08. Vi vilde til det yderste og med bestemthed selv
styre. Indsn vore jernbaner forestod der store forandringer med
spor, materiel o. 8. v. Sæh 1 i var for statslaan til baner. Med
det ordinære budget vilde det gaa for langsomt.
Christiani a D rammenbanen. Iflg-, andragende fra
Christiania og Drammens kommunestyrer blev terrængunder
søgelser for lokomotivbane, de to byer imellem og med mulig
forlengelse fra Drammen eller et andet sted af linjen til isfri
havn, ved kgl. res. af 26/q 66 indvilget.
Under 3% 67 forelaa jernbanedirektørens (Pihl) indstilling, som
gik ud paa, at banen som en fortsettelse at Randsfjordbanen maatte
bygges smalsporet. Paa grund at det vanskelige terræng maatte
den bygges mest mulig sparsommelig, bl. a. med broer og viadukter
af tre, men med rigelig materiel af hensyn til en eventuel betydelig
vslsontrakk. Særlig var terrænget vanskelig fra høiden ned til
Lier, paa 7 km. maatte dsr anvendes en stigning at /io. Sin
vanskelighed havde det ogsaa med arrangementet af banegaarden i
Drammen, idet Randsfjordbanens stationsbygning, som dsn nye
banegaard skulde tilknyttes, laa paa vestsiden af elven, saa en
lang og kostbar bro, til gene for skibsfarten, fornødigedes. Over
slaget var 3,936,000 kr. Ingeniørkommissionen saa ingen udvei for
anden nedstigning ned til Drammen end den foreslaaede. At for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
