- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Anden del /
44

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44
taget retning til hovedstaden. Det fik i ethvert fald være med,
at staten forærte beløbet til distriktet og lod det for fremtiden blive
hermed. Men bedre var det, at man gav pengene til at fremme
jordbruget, som der hidtil var gjort lidet for, uagtet maalet med
dette burde være, at Norge burde brødføde sig selv. Ved at an
legge flere baner paa én gang, vilde arbeidskraften splittes. Broch
vilde banen. De 100,000 personer, som nu for de flestes vedkom
mende vandret paa sin fod, trengte den, da det statsøkonomisk set
var 5 gange saa dyrt at gaa fremfor at kjøre med jernbane. Vare
transporten paa landeveien var dobbelt saa dyr. Dertil trengtes
hestene til jordbruget. Selv med elveveien kunde en bane kon
kurrere. Laanet til jernbanebygning forbedrer statsbudgettet bl. a.
med tolHintra^sl. Præsidenten oplyste hertil, at statens passiva
var 7,412,495, aktiva 5.788,719 spd. Altsaa et underskud paa
1,623,776. Veseth hevdet, at Rom blev ikke bygget paa én dag.
Schweigaard pegte paa, at siden vort første daneanltzZ, var
skatteevnen i Norge steget med IV2 mill. spd., tolden med 40 og
befolkningen med 17 pct. Viig henledet opmerksomheden paa, at
med banen vilde skogaffaldet kunne nyttiggjøres. Sundt uttalte,
at her, som overalt ellers, skabte banerne nyt næringsliv.
Under u/eu/e 63 blev propositionen vedtaget med 65 mod 44
stemmer. Med en forandring af linjen, saaledes at banen fra Hønefos
blev ført om Hen, istedetfor direkte til Randsfjord. fandt aabningen
sted 13/io 68.
Saavel Kongsberg bystyre som herrederne omkring Krøderen
androg i 1864 om undersøgelser for en forbindelse med Rands
fjordbanen gjennem sidelinjer. For Ho ug sund — Kongs
berg blev andragendet indvilget i 1865, for Vikes u n d—
Krøderen i 1867.
For begge baner udstedtes der 17/a 68 aktieindbydelse. — Under
2% 69 forelaa der kgl. prop. om, at banerne skulde bygges ved
statslaan. — Under sterk dissens og tildels med tanke paa, at
distrikterne selv fik overtage anlegget, kom tinget 16/6 69 til beslut
ning om ikke at optage statslaan og ikke at foretage nogen bevilg
ning til anleggene, livorilno6 det bemyndiget regjeringen til paa
statens udbytte af Randsfjordbanen at optage et laan. — Til at
bringe dette i orden og til at forestaa det hele anleg blev der 7/s
69 nedsat en kommission (Breder, Pihl, Schwartz, Juel). For laane
beløbet, som vilde komme til at udgjøre 1,600,000 kr., overtog Viv
69 Buskerud amtsformandskab garanti for at befordre et fordelagtig
salg af obligationerne, men paa betingelse af, at amtet til dekning
fik kortlinsrst i statens u6dvtts at lian^HorHdanen, og at Drammen,
Kongsberg og de største herreder overtog kontragaranti for 600,000
kr. En udstedt tegning paa laanet naaed 3,401,200 kr., hvoraf der
modtoges 1,569,200 kr., til kurs 98 pct. eller mer. Arbeidet be

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/2/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free