Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
stiania fraveget og lagt lenger mod vest, istedetfor paa nuv. Tor
denskjolds plads. Til at faa anlegget desto hurtigere ferdig, bevilget
stortinget 6/o 71 : 1,068,000 kr., hvoraf 400,000 kr. som endelig udgift
for statskassen, det øvrige som forskud. Banen blev aabnet Vio 72.
Da det til anlegget ialt, laanet, aktietegningen, statens tilskud, ind
komne beløb, 4,242,000 kr. havde vist sig ikke at være tilstrek
kelig, blev underskuddet, 284,000 kr., af stortinget 29/s 74 besluttet
dekket af statskassen mod tilsvarende aktisr i banen. Til u6vi6siß6
ai grund for banegaarden i Christiania blev der i s. a. opta^et et
laan paa kapital-kontoen, stort 596,000 kr. — Vedrørende banens
BtationßarranA6lN6nt i Christiania navds jernbanedirektøren i forslag
af 1867 fraraadet felles banegaard med Hovedbanen. Christiania
var begge baners endepunkt, og en direkte forbindelse de to baner
imellem havde ikke større betydning. Gjennemgangstrafik ak nogen
betydning kunde ikke paaregnes. Heller ikke var sporforbindelse
at anbefale. Af hensyn til private eiendomsforhold inaatte denne
kostbart legges udenfor byen, hvor terrængforholdene var vanske
lige. Sporforbindelsen vilde heller ikke være synderlig nødvendig
og bruZbar vaa Zrund at den forskjellige Bporvidde. oZßaa ingeniør
kommissionen sluttet sig hertil. Da banen i 1869 blev besluttet,
fastholdt imidlertid tinget, at en forbindelse skulde finde sted, otnend
paa betingelse af, at overslagssummen ikke skulde overskrides. Da
det viste sig, at dette ikke kunde ske, blev forbindelsen sløifet. —
Med Drammensbanen fik hovedstaden baneadkomst fra syd ogsaa
paa Christianiafjordens vestside. Banen blev det første led i en
eventuel kystbane langs Norges sydkyst.
Med banen hersket der i Drammen ikke übetinget tilfredshed.
Banen betød utvivlsomt en fordel for hovedstaden paa Drammens
bekostning. Mens Drammen kort forud havde faaet sit naturlige
opland knyttet til sig gjennem Eandsfjordbanen, maatte denne
fordel i betragtelig grad blive svekket ved den nye bane, som
vilde føre fcrafiken bare tversigjennem byen. Den gamle erfaring,
at det medfører fare for en mindre by at befinde sig i nærheden
af en større (kf. Altona = al’zu nah), vilde paany bekrefte sig. Saa
meget mindre kunde Drammen se übetinget velvillig paa den
nye fortsettelsebane, som anlegget af denne fra Drammens side
var et modtrek mod Christiania for at faa tilbageerobret sit,
gjennem Bvg,nFBBtrHn6BV6i6ii p»,a vestsiden ak Tyrifjorden desto
fastere tilknyttede naturlige opland. Tabt som dette var, ved
anlegget af veistumpen, Sandviken —Skaret. At Christiania var
sig sin kommunikationspolitik bevidst, fremgaar bl. a. af den saa
paafaldende energi, som hovedstaden officielt og privat havde
udfoldet for at faa baneforbindelse med Drammen istand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
