Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Grundset-Aam ot banen udgjør en forlengelse af Hamar
banen.
Ifølge privatandragende i 1864 fra Østerdalen og Hedemarken
blev der foretaget undersøgelser for lokomotivbane kra Grundset til
Aamot kirke. 81. a. fremgik det ak disse, at banen ikke behøvet andet
nvt materiel end 1 lokomotiv. Forøvrig skulde Hamarbanens materiel
benyttes. Anlegget skålde udføres som smalsporet statsbane. — Der var
allerede i 64 tegnet; aktier, som tilsvarte 15V2 pct. af overslagssummen.
I aktieindbydelsen var udhevet: paa grund at Hamarbanens saa korte
linje gik en betydelig traflk ved siden af banen. Ved dampskibs
linjerne i syd og nord, i forbindelse med den nye vei langs Rena
til Storsjøen, vilde veien mellem Christiania og Throndhjem over
Østerdalen og Kvikne blive «baade kortere, bekvemmere og billigere
end Veien gjennem Gudbrandsdalen, og det vilde derfor visselig
blive Tilfældet, at en stor, maaBk6 den største Del at den gjennem
Gudbrandsdalen stedfindende betydelige Persontrafik vilde komme
til at gaa over Østerdalen, naar Banen Elverum—^amot kom istand.
Paa Østerdalslinien vilde man da faa: 17 Mil Jernbane, 10 Damp
skib, 20 Landevei, tils. 47 Mile, ilno6 gjennem Gudbrandsdalen:
II Mil Jernbane, 12 Dampskib og 28 Landevei, tils. 51 Mil. En
Jernbaneforlængelse i Tidernes Løb vilde saaledes ikke være fore
grebet ved denne Bane.» — Kgl. res. af 11/io 65 gik ud paa, at
summen, 724,000 kr. spulde disponeres, forsaavidt der fandtes mid
ler hertil. Da dette ved statsbudgettets opgjør viste sig ikke at være
tilfelde, blev proposition ikke fremsat, livorimocl der paa tinget frem
kom privat forslag fra repræsentanter fra Hedemarken om bevilgning
af beløbet, som skulde dekkes ved laan. Uden at forslaget 7/57/5 66 blev
vedtaget, forelaa der 2% 69 kgl. prop. om anlegget i forbindelse med for
slag om hel baneforbindelse mellem Grundset og Støren. Mens heller ikke
denne proposition blev vedtaget, besluttedes u/eu/e 8. a. iflg. indstilling
fra en nedsat 15-mandskomite bemyndigelse for regjeringen til, for
saavidt midler kunde afsees, at anvende 724,000 kr. til bare en bane,
Grundset—Aamot, paa betingelse af, at aktiebidraget beløb sig til 120,000
kr., og at staten, som ellers, fik aktier for sit tilskud. —Da betingel
serne var iorden, kunde arbeidet i 1869 d6Zvn<i6B og banen aabnes for
drift 23/io 71. — Naar Aamotbanen blev vedtaget at tinget, betød
dette, at en Østerdalslinje over fjeldet til Throndhjem var knesat og
samtidig en Gudbrandsdalslinje henlagt (for en lang tid).
Med anleg af Rørosbanen begynder 3die jernbanebygge
periode. Dette anleg har selvsagt ikke sin overveiende betydning
som lokalbane selv for dalfører som Østerdalen, Guldalen m. fl.,
men som den første jernbaneforbindelse mellem
det norden- og søndenfjeldske Norge.
Banens betydning i samtidens øine belyses gjennem den at Thrond
hjem formandsskabskomité (C. Motzfeldt, A. Petersen m. fl.) under 12/s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
