Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
mune og private, medførte dette sine vanskeligheder med hensyn til
regnskabsvesenet, idet dette førtes for hvert enkelt at hele
rekken af de forskjellige anleg. Til en hensigtsmessigere ordning
heraf henstillet tinget Ve 73 til regjeringen at tåge under over
veielse at faa istand et større fellesskab i regnskabsvesen og udbytte.
Ud herfra opstillet kommissionen at 1874 som maalst: ovrettel-
Ben at et felles norsk s tat s ban ei n ter e s s siitßkad iu<36
sluttende alle baner, undtagen Hovedbanen. Aktionærernes godvil
lige samtykke hertil kunde imidlertid ikke forudsettes, ligesom expro
priation vilde blive for dyr, hvorfor man foreløbig fik begrense sig
til om mulig og sktsi-kvLi-t med nye anle^ at samle alle baner i
større grupper En ordning som stortinget i 1876 sluttet sig til.
— Efterhvert som vore jernbaneforhold vokset sig store, gjordes
det ønskelig, at der for stortinget blev forelagt aarlige samlede
budgetforslag. Et i tinget privat fremsat forslag herom blev
26A 75 enstemmig vedtaget, men at Hovedbanen for dennes ved
kommende ikke acceptert.
I perioderne I—III var bygget 15 baneanleg i aarene 1851
—83 med en samlet lengde af 1562,1 km., nvorat 592,2 med bredt
og 969,9 med smalt spor. Den lengste banelinje har Rørosbanen,
Hamar—Trondhjem, 433,3 km. Banernes byggetid har variert fra
•2 aar (Kongsvingerbanen) til 7 aar (Vossebanen). Flest anleg blev
besluttet mellem 1873—75. Skinnevegten for brede spor varierer
fra 24,8—30 kg., for smale fra 17,36—19,84 kg. pr. 1 m. Den
pamlede anlegskapital udgjør 125,906,795 kr., hvoraf 120 mill.
er oprindelig anlegskapital, mens c. 6 mill. er anvendt til u6vi6elßer
og forbedringer under driften. Det største kostende uiyHks^te Bmaa
lensbanen, 27,677,000, nvoretter kommer Rørosbanen 22,304,000.
Mindste kostende er 645,000 kr. for Aamotbanen. Kostendet
pr. km. beveger sig mellem 24,605—156,853 kr. Differancen afhen
ger at terræng, expropriation at grund, bygningsmaade, udstyr m. m.
Gjennemsnitspris for bredt spor er 106,780 pr. km. Billigst er
Kongsvingerbanen, 76,952, Hovedbanen dyrest, 156,853. Gjennem
snitspris for det Bmals spor er 64,628. Høieste og laveste beløb
(Aainotb. undtagen) ligger mellem 45,000— 110,000, Drammensbanen.
Vossebanen kostet 92,000. Gjennemsnitlig kostende nr. km. for
samtlige baner er 86,700 kr. pr. km. Driften i det første aar
efter bygningsperiodernes udløb, 1883—84, udviser, at passager
trafikken er størst paa Drammensbanen med 253,000 personkilometer
pr. km. bane. Derefter kommer Hovedbanen med 146,000, mens
blandt de øvrige, som kommer betydelig lavere, Støren—^.amotbanen
opviser bare Vi3 at Drammensbanen. — Med hensyn til godstrafiken
staar Hovedbanen med 206,000 tonkilometer pr. km. betydelig høiere
end de øvrige baner. Saaledes har Kongsvingerbanen 159,000 og
Drammensbanens 90,000. I^ndnu lavere kommer Jæderbanen med
5950 og Vossebanen med 5164. Det gunstigste forhold mellem
brutto og netto tonkilometer pr. km. for den samlede tratik
udviser maßß6^odßtraußvorten. 83aleds8 paa trela^tbanerne, Hoved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
