- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Anden del /
66

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

66
rige havde man maattet ty til anvendelse af soldater som bane
arbeidere, men ikke af nogen varighed. Dempende paa jernbane
bygningens altfor sterke fart, udtalte kommissionen af 74 generelt :
<at en særdeles hurtig Udvikling af vort Jernbanevæsen hverken
med Nødvendighed kræves af Hensyn til vort Lands Tarv eller
i det Hele taget kan ansees for gavnlig.»
Indenfor omraadet af beslutninger om nye baner udgjorde
selvsagt den beregnede overslagssuras størrelse en afgjørende fak
tor. Under trykket af at overslaget maatte være lavest mulig
for overhodet at faa baner og faa bevilgning til hver enkelt at
disse, foruden under indflydelse af prisstigninger, mangel paa
erfaring eller 6u6ilFii6<l og viBtnok ogsaa som schaktrek i jern
banekonkurrancen, blev overslagene derfor saagodtsom altid for
lavt stillet, saa overskridelser blev regelen. Med Eørosbanen
naaed denne op til 69 pot. Naar Bpa.r6l26NB^ii gjorde sig saa
sterkt gjeldende i overslagene, saa var en følge heraf ogsaa, at
intet beløb blev opført til driftskapital, hvorfor driftslaan hyp
pig maatte optages. 81. a. for Kongsvingerbanen 1 mil., mens
3.nl6FBilapitai6ii uH^or<i6 c. 7Va mill. kr.
Et afgjørende led inden hele vort jernbanevesen, dets anleg,
drift og videre udvikling, er dets administrativ». Fremstø
dene til de enkelte anleg er som regel ikke udgaaet fra denne,
men fra privat og kommunalt hold. — Vort Jernbanestels hoved
ledelse laa først hos finansdepartementet, men overgik allerede
i 1848 til indredepartementet (Fr. Stang), oprettet i 1846.
Til bistand for sig fik dette i 1851 en «tilsynskomite», efterfulgt
fra 1858 af en «anlegsbestyrelse», kvorak 1 medlem var ingeniør.
Fra 1865 udnevntes en jernbanedirektør (C. Pihl), som i
forening med 2 ikke tekniske medlemmer udgjorde «bestyrelsen for
statsjernbaneanleggene». Inden anleggene aadneß for tra2k, er
disses forsvarlighed i enhver henseende underlagt afgjørelse af en
«d6BiZt6ißSßkoimuißßioii». Som speciel teknisk konsulent fungerte
fra 1860 tilkaldte fagfolk fra ingeniørbrigaden, indtil der fra 1864
blev oprettet en raadgivende «ingeniørkommission». Misfornøiet
med tekniske fagfolk, besluttet stortinget i 1878, at «lokaik^ndts»
lusnd skulde tilkal66B, naar nye dan6nud6rßS^eißsr skulde na^Zaa,
men uden at departementet vilde tåge beslutningen tilfølge. — - Hvad
ledelsen af vore jernbaners drift angaar, var denne først under
givet en felles-d irekt io n paa 6 medlemmer. Fra 1864 blev der
for nye anleg af regjeringen ansat en direktion, under hvilken en
driftsbestyrer sorterte. I 1877 bevilgft stortinget indtil videre
gage for en tratikdirsktsr, som skulde være de lokale osßtv
relsers autoritet. — Naar dansrns sisdsß i tsiissskab at stat, kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/2/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free