Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
banen og Randsfjordbanen, det gunstigste forhold, msns Drammens
banen, som har den største persontrafik, i Baa henseende har et
dstvdelig lavers forholdstal, skjønt denne, hvad bruttotonkilometer
angaar, kommer nest efter Hovedbanen. Ugunstigst stiller forholdet
mellem netto og brutto sig ved Jæderbanen, Smaalensbanen og
Vossebanen, hvor persontrafiken er den langt overveiende. Ind
tegterne pr. km. har beveget sig mellem 20,443 ved Hovedbanen
og 1598 kr. ved Jæderbanen. Efter Hovedbanen kommer Dram
mensbanen med 14,259 og dernest Kongsvingerbanen med 6983 kr.
Udgiften udgjorde pr. km. for Hovedbanen 9308 som høieste
beløb og for Jæderbanen lavest med 1486. Overskuddet pr. km.
var ved Hovedbanen 11,135, ved Drammensbanen 5464, ved Kongs
vingerbanen 2467 kr., mens andre baner naaet op i over 1000.
Ved Aamotbanen balaneerte indtegt og udgift. Ved Størenbanen
var der underballance, stor 100 kr. pr. km. bane. — Overskuddet
i procent af kapitalen var for Hovedbanen 7,27, for Drammensbanen
4,57, for Kongsvingerbanen 2,92. Andre baner har I—21 —2 eller lavere
end 1 og Støren—Aamotbanen en negativ pct. For samtlige anleg
svarer overskuddet til 1,68 pct. af banernes samlede anlegskapital.
— Forudsettes anlegskapitalen tilveiebragt ved laan og mod 4 pct.,
medfører alle baner, undtagen Drammensbanen, aarlig rentetab. 81.
andr. for Smaalensbanen 836,000 og for Vossebanen 379,000 kr. —
Med hensyn til udgifterne ved de forskjellige baner stiller disse sig
meget forskjellig og særlig er dette tilfeldet med udgifterne pr. nettoton
kilometer. Aarsagen beror naa, at tranßportinaßßs og transportart i
vesentlig mon øver indflydelse paa omkostningerne pr. transport
enhed. Mindst udgifter forudsetter saaledes baner med overveiende
gods- og massetraflk. Indflydelse paa udgiften pr. transportenhed
øver ogsaa banens lengde, stignings og krumningsforhold samt
forholdet mellem vognenes egenvegt og lasteevne. I henhold
hertil har Hovedbanen og Kongsvingerbanen med vor største
godstransport mindst udgift pr. saavel brutto- som nettotonkilo
meter, mens Jæderbanen og Vossebanen, hvor særlig godstrans
porten er übetydelig, har høiere udgifter pr. transportenhed, saavel
for brutto som netto. At forholdet mellem udgifterne pr. brutto
og nettokilometer stiller sig saa forskjellig vsd de forskjellige
baner har sin aarsag dels i ulige stigningsforhold og dels i, at forhol
det mellem dødvegt og nyttig last stiller sig forskjellig ved de for
skjellige linjer, hvorpaa ogsaa passagerfærdslens størrelse har ind
flydelse. Vore jernbaners indirekte nytte, o; tids- og fragts
besparelse sammenlignet med landeveistransport (—(— gjennemsnits
verdien for fragttransport paa landevei er ansat til 26 øre pr. ton
km., med jernbane til 6,5 øre, trelast og vsd ikke medtaget. For
gaaende og kjørende er verdien 8 øre pr. km., for reisende med
jernbane 3,1 øre —) er paa grund af kommunikationskonkurrance
med dampskibe, flødning i vasdragene og med det for vort jord
brug nødvendige store hestehold ikke saa stor som i udlandet, men
er i 1884 alligevel antaget «mindst at balancere samtlige udgifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
