Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
til drift og vedligehold.» Rekker derfor bruttoindtegten i procent
at anlegskapitalen op til et den almindelige rentefod svarende beløb,
vil banernes berettigelse fra statsøkonomisk standpunkt være til
stede. For alle vore baner i 1884 under ét antages den statsøko
nomiske forrentning at ligge mellem grenserne af 4,9 og 6,0 pot. at den
anvendte kapital. Fordelen ved transport af trelast og brende ikke
medtaget. Overs igt for alle norske baner i 1883—84 i 1000 km.:
driftsoverskud 2130,6 — i pct. af anvendt kapital 1,68 — tilskud
til driften ved 4,2 pct. af kapitalen 3178,8 — besparelse i tid og
fragt (paa eg. bane) *) 4017 3) 5436,1 — driftsoverskud samt tids- og
fragtbesparelse forrenter den til banen anvendte kapital med l) 6,0,
2) 4,9 pct. Transport af trelast og ved ikke medtaget. — Naar for
de fleste at de enkelte baner overskuddet kun svarer til en betyde
lig lavere procent af anlegskapitalen end gjennemsnitstallet for samt
lige baner, Baa er det Hovedbanen og Drammensbanen, som bringer
gjennemsnitsbeløbet Baaviclt nsit op.
Til vore baneanleg bidrog Christiania by med aktieteg
ning til : Eidsvoldsbanen (Hovedbanen) 400,000 — Kongsvinger
banen 200,000 — Drammensbanen 400,000 — Smaalensbanen
800,000 - Jarlsbergbanen 200,000 — Hedemarksbanen 80,000.
Tilsammen 2,080,000 kr. For et særdeles lavt udleg har byen
herigjennem opnaaet en for sin trivsel og vekst nærved uvur
derlig fordel. Hovedstaden var i 1883 gjennem de nevnte anleg
blevet trafikcentret for allerede store dele af Norge, t)Btovlau66U6,
det I’rouHu^6lUBk6, Biua,il.i6U6N6 samt V6Btopla,n<i6U6 og Jarlsberg.
N6ii6iurilcBd3,u6r.
Samtidig med arbeidet for jernbaner inden riget blev der fra
norsk hold tillige udfoldet et ikke übetydelig arbeide for fremme
af baner ogsaa paa den anden side af riksgrensen. Den nær
liggende hensigt var, foruden unionspolitisk, at skaffe Norge
udvidet opland i Sverige. Samarbeidet fra svensk side detsH det
samme og var desuden baaret af trangen til at naa havet. For
måen vi gaar over til at fremstille fremstedene til de norsk
svenske baneforbindelser, har det sin interesse at erindre felles
kommunikationen ri^6ru6 iiu6ii6iu før dau6ru6B tid, 6ili^a.uo6.
Mens den traditionelle landforbindelse paa gamle bakkede
landeveie, afvekslende med overgang over skrøbelige broer x og utryg
1 Fra unionskongernes reiser med almindelig skifteskyds mellem Stokholm
og Christiania fortelles karakteristisk, hvorledes en liden skydsgnt ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
