- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Anden del /
83

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

83
fjernt fra alt «ydre», til besparelse af tid maatte velge denne form
for sin vernepligt, blev som gardist engang kommandert ud paa en
ikke fuldt ud sterk is paa Piperviken. Forat vinde bedre plads
for øvelser havde ritmesteren bestemt sig for Piperviken som ride
bane. Frølich, som modsat ritmesteren fandt sagen betenkelig, red
resolut frem foran fronten og sagde: «Jeg har svoret at tjene min
konge tillands, men ikke tilvands.» Og hermed blev det. Garden
blev kommandert iland igjen. Fra «Borgerchoret» («Christiania
borgerlige Infantericorps», oprettet 1628, ophevet 1881) er opbevaret
st andet trek, knyttet til den lunt humoristiske Schreiner. Saaledes:
Efter den aarlige afmønstring holdt stadthauptmanden en «torden
tale» paa Stortorvet til de altfor «borgerlige» soldater. Schreiner,
som vistnok altfor velbeføiet følte sig berørt, traadte iført sin laante
uniform med ærmerne langt opover haandledet og med benklederne
opefter anklerne, under talen pludselig frem foran geleddet, hvor
han med sin urokkelig humoristiske ro høilydt udtalte: «Tør jeg
spørge, sr det mig, hr. stadshauptmanden mener.» Tordenveiret
over Borgerne blev uden ophold indstillet.
Socialt privatvirke.
Samtidig med løsningen af de foran omhandlede forskjellige
samfundsopgaver udviklede samtidens forretningsstand ogsaa en
vidtstrakt privatvirksomhed til grundleggelsen af sociale insti
tutioner for det almene vel i almindelighed og for de brede lag
i særdeleshed.
Arb ei der sag. Arbeiderbevegelsen i det 19. aarhundrede
er, som bekjendt, en af det foregaaende oplysningsaarhnndredes
mange «gnister».
I England fik oplysningsarbeidet et typisk engelsk behersket
udslag gjennem de cooperative associations, hvis formaal var at
begrense kapitalaag og fattigdom. Det var arbeiderne selv, som
sluttet sig sammen om at stifte banker, sygekasser og begravelses
kasser, foruden om andre rent økonomiske foretagender. Opgaver
som afhold og moral vokste sig frem i forbindelse med arbeide for
oplysning og folkelesning. En afgjørende faktor for assoeiations
arbeidet var det middelalderlige laugsvesens tilbagevigen for de nvs
frihandelsprinciper. Paa fastlandet, paa den anden side af kanalen
tog virkningen af det 18. aarhundredes oplysningsarbeide ikke bare
form af gnisten til fremme af økonomisk befrielse, men slog ogsaa
ud i en flamme, som med Februarrevolutionen bredte sig videre
udover landene, og dlsv arbeidernes internationale fakkel, «soci

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/2/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free