Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
alismen» med 4destandens befrielse tra ethvert — ikke bare øko
nomisk — aag til formaal.
I Norge blev arbeidersagens første spire lagt gjennem Henrik
Wergelands folkeoplysningsvirke. Efter ham kom Thrane (I, 301)
med sigte direkte paa sagen gjennem oprettelsen af franske arbeider
foreninger. Ved at gaa for sterkt paa, kom imidlertid tilbageslaget
allerede straks. Efter denne gjennemgangsfase dukket arbeider
sagen frem i en mer hjemlig skikkelse i form af de engelske ar
beiderforeninger med religiøst tilsnit. Og ud af denne aand var
det, at vor nuværende arbeiderbevegelse er skabt. Skolelærer
En er sen var grundleggeren. Efter ham stiftet presten Halling
«Samfundet paa Enerhaugen» 2% 50 (— lovens §1: «—«— en Ar
beiderforening, hvis Øiemed er: at fremme Gudsfrygt og sand Op
lysning blandt Menigmand, at bidrage til værdig Anvendelse af
Søn- og Helligdage, og saaledes paa denne rette Grundvold at bygge
og befordre Arbeiderclassens Velfærd i Almindelighed — »). Mens
arbeiderne selv var de ledende, i bestyrelsen var bare 1 akademiker,
var Hallings blad «For Fattig og Rig» foreningens indflydelsesrige
organ. Samtidig kom «Selskabet til Folkeoplysningens Fremme»
og dettes tidsskrift «Folkevennen» med Ole Vig og derefter Sundt
som redaktør. Fra Selskabet skrev sig bl. a. arbeiderforelesninger og
udfra disse skabtes af sig selv endelig Eilert Sundt s samkalden
til et møde 17/s 64 til oprettelse af st «Christiania Arbeidersam
fund> (i Bergen var dette allerede før gjort). — Arbeiderne selv
var hverken de stiftende eller ledende. I den første bestyrelse var
der saaledes bare 1 arbeider. Baade anleg og virke var «tamt»
(—(— lovens §1 : « Samfundets Formaal er at skaffe sine Medlem
mer nyttig og forædlende Underholdning og et hyggelig Tilflugts
sted i deres Fritimer» —) og burde, som forholdene var, heller
ikke være andet, om ikke sagen paanyt skulde slutte med ruin.
Uagtet arbeidersagen havde et akademisk, borgerlig, formynderisk
fysiognomi, kunde modstanden alligevel ikke undlade at møde frem
med sit: «et nyt naraZtiZt Project af de mange, Eilert Sundt i sin
velmente Iver udklækkede.» Men heller ikke hos os kunde det
derfor lykkes at taa neddysset den nye verdenssag. Tiden var inde.
Arbeiderboliger. Boligforholdene for smaafolk i Chri
stiania grenset for indtil halvhundrede aar siden eller mindre
til det fortvivlede. Alene til forstederne var übemidlede folk
henvist, og her til en beboelse, som var yderst indskrenket, mørk
og NBund. XolHs var dertil de smaa ram, saa døren kunde være
belagt med is, selv om kakkelovnen var rød af varme. Døde
nogen, blev liget i værelset sammen med familien henstaaende,
til begravelsen fandt sted (s. 33). Vanskelig var det dertil at
erholde endog en slig beboelse. Tilsvarende disse usle forhold,
sees samtiden da ogsaa i det uendelige at raabe om hjelp for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
