Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
«husarme». Foreninger blev dannet, «Handelens venner» ind
stillet sine 17. mai festligheder og anvendte de indsamlede penge
til fordel for de husarme, og lignende paa alle maader. Men
selvsagt blev resultatet af dette velmente strev alligevel bare
som en draabe i havet.
Endelig blev der i 1838 at slotsintendant Lin sto w gjort
ialfald et slags tilløb til en rationel afløsning af disse forhold. I
en brochure foreslog han, at de nye bygninger paa Karl Johans
gade burde in<li-6tt6B med kjeldere og beboelige daZdußs for smaa
familier, Baals66B som i Hamburg. I 1847 blev neste skridt gjort
af politimester Morgenstierne i et af ham sammenkaldt møde
af byens borgere til drøftelse af opførelse af en arbeiderbolig. Under
1848’s uro blev imidlertid sagen lagt hen. Men endelig Vi 51
ndstedtes en aktieindbydelse «for bedre Boliger for Arbeidere».
Indbydelsen var undertegnet at 19 af byens borgere (Bing, Foug
stad, Frølich, Hauge, Morgenstierne m. fl.). «Morgenbladet» tog
parti mod planen og mente, at Aker og Christiania heller kunde
legge ud 100 maal jord en fjerding fra byen og udstykke arealet
for eneboliger istedetfor at kasernisere inde i byen under ét tag
20 familier med 40 barn og 20 trettende koner og drikfeldige niend.
Skulde disse være under opsyn, blev der dannet en «Mangelsgaard».
Hver familie kunde faa eget hus alene og et aldershjem. Efter
liguelsen fra udlandet fik ikke gribe for vidt om sig her hjemme.
Forholdene der var anderledes end her. « Aktieselskabet af 1851
til Anskaffelse af Arbeiderboliger i Christiania» blev imidlertid
alligevel dannet. I indbydelsen heder det: «Det har ide senere
Aar oftere været omtalt, at man her i Byen, saaledes som Tilfældet
i Udlandet, burde søge tilveiebragt bedre byggede og indrettede
Boliger for den fattigere Deel at Arbeiderclassen, end de ofte høist
elendige Leiligheder, de nu almindeligvis maa behjælpe sig med. —
De Undersøgelser om Beskaffenheden at Arbeidsclassens Boliger,
som blev foretagne i Anledning af den afvigte Efteraar udbrudte
Kolera, dar godtgjort Vigtigheden af, at der jo før jo heller fore
tages noget i ovennævnte Hensigt. Det ligger ikke i Øiemedet at
skaffe Arbeidsmanden Bolig, leiet under det, som den er værd, men
kun at skaffe ham Adgang til for en Pris, som ikke overskrider
danß Evne at faa sig leiet en sundere og bedre Bolig, end han nu
alminHsliZviß kan taa; og vi tvivlsr ikke om vore Medborgeres
Beredvillighed til at understøtte dette til Arbeidsclassens Gavn sig
tende Foretagende.» — 4 pct. at kapitalen var paaregnet. Udgifter
til skatter og vedligeholdelse var anßat til 1 pct. Allerede i mars
var der tegnet aktier til et beløb, 7150 spd. — I juli 1851 var
bygningen under tag og i december var indflyttet 64 familier med
tilsammen 224 personer. Hver familie havde stue, kjøkken, kjelder
og loft for 17 spd. aarlig (68 kr.). For st værelse betaltes mest
48 kr. En to vNrslBSlB Isilißds6 blev 6ißponsrst gratis til en op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
