Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
ugedage sin middagsmad derfra. Og i 1866 forelaa der et regnskabs
overskud paa 24,364 kr. med 5 not,8 dividende til aktionærerne. I
1868 var fremgangen naaet Baa langt, at anstalten blev ilagt skat
efter en indtegt af 16,000 kr. Samtidig blev der imidlertid andru^et
om ska-t tene d settel se, fordi dampkjøkkenet maatte ansees for
en velgjørenhedsanstalt. Fra 1870 blev driftskapital og reserve
fond lagt tilside, gjeld indløst og lokalet udvidet. — Sammen
med fremgangen gik det imidlertid tildaZs med anBtalt6NB veldedig
hedsprincip. I det samme aar, 1872, som der blev udbetalt 6 pct.
i udbytte, blev der saaledes foreslaaet, at aktionærerne skulde ud
betales 5 pct. aarlig for de aar, hvori der ikke var givet udbytte.
Vistnok blev saavel dette forslag forkastet, som der i de nye love
af 1873 udtrykkelig blev fastslaaet, at «dampkjøkkenet, som i 1857
blev stiftet i velgjørende øiemed, altid uforandret skal fastholde
denne sin opgave.» Samtidig blev der imidlertid fattet beslutning
om, at aktiernes verdi skulde forhøies, og stillet forslag om at be
styrelsen skulde være lønnet (Graah frabad sig gjenvalg) og por
tioNBnriBerne tornsiet. Administrationen at llampk^skkenet har
ikke fundet sted uden alvorlige rivninger. Hovedsagelig har dis
sensen beveget sig om aktionNrernes fordel vaa velHeHi^neclsvljn
cipets bekostning.
Dampkjøkkenets reale indre verd bestaar selvsagt i, i hvor
stor udstrekning folk derfra har opnaaet «sund, kraftig og billig
Mad.» Heri medtaget ogsaa dets etterligninger ellers i Norge,
i Bergen, Stavanger og Throndhjern. Endnu mer har kanske
anstalten sin betydning i at være mønstret for de utallige private
spiseforretninger landet rundt. I 1875 leverte dampkjøkkenet
mad til 5 pct. af hovedstadens befolkning.
Andre omraader.
Jorddyrkning. Indenfor omraadet af det private social
virke blev ogsaa jordens dyrkning, saa langt tilbage som tiden i
saa henseende ogsaa laa, optaget af samtidens forretningsstand.
Overs i gt. 1858—59: solgt madportioner 538,400, samlet
omsetning 143,184, netto 322 kr. — 1861: 387,707 — 133,081 —
4284. — 1862: 411,651 — 131,492 ’- 3197. — 1871 : 501,146 —
237,953 — 29,017 (kulminax). — 1875: 1045 — 550,590 — 10,284.
— Biforretningen fra 1864 gav: d. a. i omsetning 36,420, i 1875:
186,067. — Aktiekapitalen var først 62,700, i 1873 tilskrevet med
50 pct. : 31,350 kr. — Aktieudbyttet udgjorde 1859—65:0, — 1866
—69: 5 pct., 1875: 6 pct. — Lønninger 1858: 9 pct., — 1875:
6,2 pct. — Driftsoverskud 1859—68: 112,353, — 1875: 190,762.
— Prisen paa kjød og poteter pr. kg. 1858: kr. 0,545 —4,10, — 1875:
kr. 0,828—650. Brød pr. kg. 1859—63: 0,1905, — 1875: 0,2113.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
