- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Anden del /
99

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

99
denne Plads af F. H. Frølich og Familie paa Lovisenberg. — Fri
hedsdagen feiredes paa følgende Maade : Klokken 3om Morgenen
heisedes Flaget under Kanonsalut. Klokken 4 begav man sig i Pro
cession hid til denne Plads, Georg Frølich i Spidsen blæsende paa
Horn, dernæst kom de 12 udvalgte Egetrær baaret af Processionen.
Plantningen begyndte . Ethvert Træ var omvunden med trefarvede
Baand, rødt, hvidt og blaadt.
Frølich senior sagde nogle Ord og bad Gud velsigne vort Lands
dyrebare I^liiisH, indpræntede de tilstedeværende Unge med Varme
at værne om den, ofre Liv og Gods for dens Bevarelse samt at være
overbeviste om, at Gud vilde velsigne Folk og Land, naar Folket
selv ikke svigtede og forlod sin Post. — Danmark var i disse Dage
skjændig forladt af Alle. Det fægtede Fortvivlensens Kamp ved
Nordens Sydgrændse for Norden mod de tvende rovlystne Stater,
Preussen og l3Bt6rliA. Men vore Veie er ikke Guds Veie, og vore
Tanker er ikke Guds Tanker! — Kanonade.» Underskrifter.
Støtten er Norges første og fremdeles eneste
1814-støtte (I, 132).
Svenskeunionen. Fra februarrevolutionen spredte folke
frihedstanken sig vifteforraig som en kasteflage og hidsig som
denne udover Europas lande. Vistnok fandt strømningen jord
bund ogsaa hos os, men for her at skulle stanses i farten. Siden
1814 var der nemlig efterhvert kommet ind i vor folkebevidsthed
et nyt element, svenskeunionen. Mens denne i de politiske for
holds medfør var gjort til ét med kongemagten, betød det at
røre ved dennes prærogativer til fordel for folkefrihed det samme
som at røre ved unionen, og dette maatte for enhver pris ikke
ske. InHen norsk handelsverden gjorde krvgten sig ikke mindst
gjeldende. De nye merkantile forhold og forbindelser, som siden
Danskeunionens ophør var knyttet, stod i fare, mente man, nviß
forholdet til Sverige blev rørt ved. — Og som vern imod dette,
greb man Baa til at gaa den modsatte vei, at faa broderskabs
liaanHet de to folk imeliem desto sterkere festnet. Til opnaaelse
heraf laa Het nær, skjønt helt unationalt, at faa «indsat» 4de
november, foreningsdagen, som en nationaldag og om ikke med
*) I sin form, en raahuggen granitbaustasten, er den, naar undtages en indtil
nu ukjendt lignende bautasten, reist i 1808 paa Bømmeløen, den første
saadan siden sagatiden. Siden 1864 er granitbautaer reist over det hele
land. — Da eventuel gaderegulering indeholdt en fare for 17. mai støttens
fremtidige bevarelse paa I^oviBer»der^, blev den i 1905 ak Frølichs familie
givet til og overtaget af Christiania kommune, som 8. a. placerte den
paa Frognersætren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/2/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free