Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
verset strøget. Naar sangen dertil Tar skrevet efter en dansk
melodi, kunde det være ligesaa godt, uklar for menigmand som
den ogsaa var, at den blev skrevet helt fra nyt af. Dette mod
satte imidlertid Bjørnson sig og med den følge, at sangen allige
vel blev sunget og tale for Danmark holdt. — At Bjørnson ikke
havde staaet alene, kom ogsaa frem paa en mest mulig
ostentativ maade og det udfra den ellers saa svenskvenlige for
retningsstand. Det var gjennem Frølich, som paa sin gaard,
Kirkegaden 34, langs hele facaden lod ophenge i transparent i
kolossal maalestok Bjørnsons sidste vers. Frølich var vistnok
uden sky «skandinav», men det vovelige i ved denne anledning,
imod strømmen, paa en saa demonstrativ maade at forkynde
dette, kom utvetydig frem gjennem dagens folkevits: «Frølich
synger paa sit sidste vers». (Helt nede i 1897 udtalte Bjørnson
til forfatteren sin beundring herfor, Frølich resikerte alt for sin
person).
For Bjørnson personlig fik sagen et paa sin vis historisk inter
mezzo. Selv meddeler han dette i mars 1903: «Det var sådan:
da man forkastet det vers, som handlet om Danmark, der den gang
lå under Preussens hæl, fik jeg samtidig vite, at man ikke engang
vilde utbringe Danmarks skål, «Prinsen skulde komme». Da erklærte
jeg, at jeg trods prinsens nærvær fandt festen saa sjofel, at jeg
ikke engang selv vilde møte og gik med altsammen i avisen for
således at tvinge skålen frem. — Dunker sa mig, at når jeg offentlig
gjorde det, så vilde de gå fra det hele og forsikre, at de aldrig
hadde tænkt på ikke a utbringe Danmarks skål. Hvad som ikke
afskrækket mig. Ganske rigtig, min erklæring blev kaldt usan,
Wexels skulde utbringe skålen. «Jeg hadde alene søkt a forstyrre
fæsten». — Like før blev alle blad nægtet å ta in svar, jeg lå der
bak mit illuminerte vindu og ventet på pipning og stenkast, som
den der var fiendtlig mod Sverig og unionen og vilde forstyrre
fNBten. I den BtNmninA) der og da skrev jeg: «Hver glædesstun
du fik på jord». — Den senere saa bekjendte sang i digterens «Maria
Stuart» skriver sig herifra.
Karakteristisk for datidens 4. novemberaand er dr. Brochs skaal
tale for kongen i festen 1866: «Ligesom Dynastiet ved Forsynets
mægtige Bistand idag for 52 Aar siden knyttede Foreningsbaandet
mellem det svenske og det norske Folk, ej ved. Vaaben, men ved
fri Overbevisning og indbyrdes Erkjendelse af Folkenes lovlige Ret
tigheder, saaledes har det senere stedse været Dynastiets ledende
Tanke at udvikle og befæste samme til Rigernes gjensidige Gavn
og deres fælles Styrke. Maatte Erkjendelsen heraf —.» Ved samme
leilighed indeholdt ass. Løvenskiolds tale for de forenede riger: «Det
er for os tenkende Mænd en dyrebar Mindets Dag. Norge gjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
