Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
udgaaet fra norsk lægehold, indledet i Gøteborg 1839. Det efter
følgende storstilte og lyriske udslag af ønsket om Nordens enhed
var studentermøderne kra 1845 af. Mødernes kulminerende
motto var: «Svensk, norsk og dansk skal være een som Gud, skjønt
han er trende». Fra 1848 holdt krigsskandinavismen sit
indtog i Norge, ledsaget af en endog aktionel truende holdning mod
Preussen. Det var det tyske indfald indover Danmarks grense, som
bragte sindene i bevegelse. Sit første udslag fik indignationen, for
u66n gjennem norHI!iSQ6B Hspntatiou i Paris til den franske regje
ring, ved den umiddelbare demonstration i teatret i Christiania ved
budskabet om slaget ved Slesvig, 23A 48. Orkestret spilte en sørge
marsch, hvornest publikum i stiltiende bevegelse gik. Neste udslag var
handling, et privat møde, samkaldt af Frølich, som i forening med 26
medborgere (Bøegh, Collett, Friele, Gedde, Lange, Jørg. Moe, Monrad,
A. Munch, Xorciraaok, Eilert Sundt m. fl.) Bamkal<lt6 til et folkemøde
Vs 8. a. Der refereres: Den store Børssal kunde ikke runime den til
strømmende menneskemengde. Neppe har man set en saa stor for
samling, samsat af saa forskjellige elementer vise en saadan parla
mentarisk takt, forenet med dybt alvor og levende begeistring. Riks
arkivar Lange var dirigent og indleder: Tyskerne selv kaldte krigen
en tilintetgjørelsens kamp. Paa grundlag af flere vedtagne histo
riske satser, blev det besluttet, at Norge ikke kunde være ligegyldig
tilskuer. Vi, som ogsaa Sverige, maatte erkjende, at fordringen
paa Slesvig samtidig var angreb paa hele Nordens fremtidige Bslv
stendighed, den for hvem Danmark nu heltemodig bisdst. Det
norske folk maatte derfor ikke undslaa sig for at dele de anstren
gelser og opofreiser, som øieblikkets krav medfører. Beslutningerne
skulde tilstilles kongen og stortinget. — Først var forslag om kriZß
erklering til Preussen tenkt at skulle forelegges forsamlingen, men
frafaldt til fordel for en vedtaget resolution: enhver fedrelandsven
opfordres til saavel at bistaa Dansken med al den hjelp, som det
maatte staa i vor magt ved forenede krefter at yde dem, som til
ogsaa at overbevise regjeringen og nationalforsamlingen om, at den
norske nation finder, at baade dens interesse og dens ære fordrer,
at den ikke forbliver ørkesløs tilskuer til kampen mod sn over
megtig fiende. — En komité, «Den danske Committee», blev nedsat
og opfordring udstedt til hele landet om at foretage lignende som
i hovedstaden.
Virkningerne af mødet udeblev ikke. Allerede under 3/s nf.
forelaa der kgl. res. med paaleg til den norske regjering om : at
afgive betenkning i anledning af de politiske forviklinger, foranlediget
at Preussernes angreb paa Danmark. Endvidere forelaa der dagen
efter en meddelelse til den norske (og svenske) armees og marines
høistbefalende om at være beredt paa samdragning af 3000 mand
norske tropper forat forenes med en svensk troppestyrke i Skaane,
samt paa udrustning af den norske marines seilfartøier og sn ba
taljon kanonchalupper. Under Vs havde kongen udferdiget en dek
laration til det preussiske hof om, at udsendte norske og svenske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
