Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
tropper i tilfelde af, at striden ikke skulde begrense sig til Slesvig,
vilde komme til at forene sig med danske til forsvar mod tysk
indfald. Forøvrig vilde kongen gjerne, om fiendtlighederne blev
stillet i bero, optreds som megler. Under 27/ oforelaa der kgl. prop.
(mod en minoritet, Stang, Riddervold, Sørensen) til tinget om: sam
tykke til — hvis kongen fandt det fornødent — hærens og roflot
tillens anvendelse til at deltage i Danmarks forsvar mod det tyske
forbunds og Preussens angreb for at beskytte de forenede rigers
nærværende og fremtidige interesser, og om bevilgning hertil med
260,000 spd. (1,040,000 kr.). Efter en vidtløftig debat blev det
først enstemmig besluttet, at sagen skulde behandles straks. Den
var allerede utilbørlig blevet forsinket i regjeringen fra thorsdag til
lørdag. En speciel komité blev nedsat. Dennes indstilling gik ud
paa, hvis kongens meglingsforsøg mellem Danmark og Tyskland blev
frugtesløs, kunde denne, trods de økonomisk trykkede tider, hvis
fornødigedes, med vaabenmagt værne om landets vitale interesser
ved at deltage i Danmarks forsvar. Om tingets beslutning inde
holder pressen 29/s : « Ved Midnat aabnedes Dørene til Storthingets
Galleri, og da oplæstes Storthingets enstemmig fattede Beslutning
om at bifalde den kgl. Prop. om Deltagelse i Danmarks Forsvar.»
Saa alvorlig tog man altsaa i 1848 den skandinaviske sag.
Udelt var imidlertid ikke opinionen. 81. a. kom dette tilorde
fra P. A. Munch i hans, «Om Skandinavismen», hvori han hev
der, at I^or<llli6ii66N6, som indflyttet til Norge nordfrå, ikke er
Germaner og ikke stammefrender med Danskerne, derfor havde
vi ingen forpligtelse til Skandinavisme. Danmark burde heller
nærme sig til sin germaniske stammefrende, Tyskerne. Ogsaa i
pressen toges der afstand fra kongen. Der skrives saaledes i
gjensvar til A. Munchs tilskynden til kongen til krigersk aktion
(: «Læg kun trygt dit kongelige Øre til Folkets Bryst, og hør
dets Hjerte slaae. Da vil du vide, hvad du har at gjøre, —
hvis Ord ei hjælper, da lad kun Ordet blive Handling»): «Til
Krigstrompeter A. Munch ! Du er forbandet krigersk, vesle Bro
der! De simple Folk maae lade Skindet til for skandinavisk
Ønske, la’ sig slagte, mens I en Toast maaskee udtømme vil.
Du bød vor Drot opmærksom Øret helde til Folkets Røst, — en
Røst om Pest og Død dlauHt vore Fjelde, om Barkebrød da vil
hans Øre naae.» Uden at det, som bekjendt, kom til alvor med
krigstrudslerne udenfor en «krigersk demonstration», ansaa Co
mit66ii for Danmark sin mißßioii endt i mai 49 og nedlagde Bit
mandat, ledsaget af meddelelse om, at det var efter dens til
skyndelse, at statsmagterne havde grebet ind. Desuden havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
