- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Anden del /
105

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105
komiteen foranlediget pengebidrag og sympatiadresser fra hele
landet. Efter tidens maalestok var pengebidragene betydelige
(bl. a. fra en enkelt, Fr., 300 spd.).
Den skandinaviske krigsbølge var imidlertid ikke indstillet
med epoken tra 1848. Med forviklingerne med Slesvig-Holsten
dukket en ny krig op dernede. Og foranlediget heraf havde
vCarl XV personlig indledet forsvarsforhandlinger med Fredrik
og saa nær var Norge krig ogsaa denne gang, at stortinget,
opfordret, foruden af kongen ogsaa af et folkemøde 22/i2 63 i fest
ningens gymnastiksal med 2500 deltagere, saagodtsom, omend uden
virkelige krigsfølger, enstemmig vedtog en kgl. prop. af mars 1864
om stortingets samtykke til, at norske tropper i visse tilfelde
kunde anvendes til bistand for Danmark under den stedfindende
krig med tyske magter. — Men ikke nok hermed, fremkom kon
gen fremdeles, uagtet stortingets beslutning i 1864 var taget
med den udtrykkelige reservation, at «det norske Folk sikkerlig
ikke ønsker en nærmere politisk Forbindelse mellem de forenede
Riger og Danmark», med et, omend mislykket forslag om en
nordisk union med et felles parlament.
Med den for Danmark ulykkelige afslutning af krigen i 1864
med tabet ogsaa af Slesvig, hvormed alt maatte ansees for tabt,
fik dermed alligevel ikke krigsskandinavismen sit dødsstød. Den
dukket derimod allerede straks frem, men i en ny, i de skan
dinaviske Selskabers fremtoning, Mottoet var, at alene
kunde hvert enkelt land i Norden intet udrette, men i fellesskab
alt. — Hos os blev «Det skandinaviske Selskab» i Christiania
stiftet 31/s 64. Bestyrelse blev: Broch, L. Kr. Daae, Asche
houg, Bache, Joh. P. Olsen, Olai Olsen, Vogt, Jac. Løkke.
Selskabets program blev klart nok lagt frem: med national
udslettelse de 3 riger imellem skulde, sammen med udvidelse af
unionen med Sverige, en helstat «Iliides. 81. a. i Brochs indled
ningsforedrag 14/6 64 kom dette utilhyllet frem, formaalet var, ud
talte han: rigernes indre selvstendighed, men i ydre anliggender
ikke. Dette var naturlig at binde sig til, særlig fordi rigerne havde
et felles talesprog, der var bare en dialektforskjel. Men for at faa
det urokkelig realisert, maatte forskjellighederue folkene imellem
u<^svu6B. 81. a. inaatts dette ske ved at iaa en ensartet lovgivning
paa handelens, sjøfartens, toldvesenets, næringslivets, post- og tele
grafvesenets og forsvarsvesenets omraade. I et senere møde udtalte
prof. Monrad, at «det norske folk var for lidet til alene at kunne
fremkalde en literatur af nogen betydning eller med indflydelse paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/2/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free