Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
asken efter den afsvidde skog nedhakket (jfr. i denne forbindelse
«hakkebønder») mellem stene og røddei. Hermed fortsattes der,
saalenge der paa det samme sted var aske igjen i jorden til
gjødning for kornavlen. Naar asken var opbrugt, blev et nyt
felt optaget. Men uden derfor helt at forlade det første felt, blev
dette overgivet til anvendelse for «slaat», og blev der her fortsat
hermed, saalenge til løvskogen fik overtaget over gresset. Dog
blev heller ikke da feltet forladt, men dernest anvendt til ind
samling af kreaturfor gjennem «lauving» om høsten og til «ris
ning» (af kvist) og «skavning» (af bark) om vinteren. Naar saa
efter lange aaringer det optagne bruksfelt tilsidst maatte op
gives, fordi naaleskogen efterhvert havde overvundet løvskogen
og erobret tilbage, hvad dens var, blev stedet helt forladt og
givet naturen tilbage. Anderledes kunde det imidlertid stille
sig, hvor forholdene i en eller anden henseende havde vist sig
særskilt gunstige for beboelse, der slåp man ikke naaleskogen
ind igjen, men holdt den planmessig ude for at beholde feltet
til permanent beboelse, og gjøre det til en «gard» («Sveen», «End»).
Som saadan blev som neste brukstrin det oprindelige felt over
givet til en mer fremskreden jordkultur. Høist primitiv og
enkel som ogsaa denne er, har den alligevel holdt sig i aarhundreder
og holder sig fremdeles paa afsides steder, afpasset som den er
efter stedlige forholde. Dette trin af norsk jordkultur bestaar
i, at jorden flekke- eller rettere lappevis, hvor der er tør bund,
lirvd6B op til åker. I diBB6 åkerflekker lod man de store stene
(«den sten, man ikke orker, lader man ligge») forblive. Den
samme gaard kunde have mengder ak slige åkerlapper. x) De var
ikke sjelden kunstig lavet. D. v. 8. oppåa en liden bergskolt blev
der først anbragt mose til underlag for et dernest tilført lag af
muld. En slig lavet åker blev stundom flyttet fra sted til Bted.
Paa dette jordkulturtrin blev plog ikke anvendt, men «hakje»
(o : Bpade). Engen, «bøen», dlev paa et saadant jordbrug
aldrig vendt, men aarlig overgjødslet. Slaatten, eller rettere af
skjæringen af gresset foregik med «stutorv», som hver uge blev
*) Paa gaarden < Aasmundsbotn » 8. B. amt (af d. off. ved forfatteren ind-
kjøpt og np6^rkkt til pl6Bt6Aaar<i) forelaa der i 1883, og vistnok endnu
dengang i lighed med kanske den overveiende del af Bergens stift, en
saadan primitiv jordkultur. Gaarden havde saaledes indpaa 100 åker-
flekker, forsynet med hver sit navn og fra 3A til 5 ? mtr.s («Stor-
aakeren») størelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
