Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
varmet og hamret skarp. Hvesning paa slipesten er først sent
kommet i brug. Al avling blev paa menneskeryggen bragt i hus,
høiet i bører og korn paa selve kornstøren. Ligeledes blev
gjødslen i kiper baaret frem til stedet, hvor den skulde anvendes.
— Brug af hest betegner i forbindelse med anvendelse, først af
«al», senere afløst af plog, og lukket grøftning indgangen til den
tredje eller nuværende jordkultur.
D6t vilde i forbindelse med norsk jordbruk være en aabenbar
uretferdighed ikke særlig at omtale husmendene. — Hus
mandsstanden spiller ind som en afgjørende faktor i det norske
jordbruk, dettes udvikling, saavel m. h. t. nyrydning som dyrk
ning. Som regnorrnene er henregnet til verdens nyttigste dyr
ved sit stille jordvirke, kan husmendene regnes til Norges nyt
tigste borgere. Men ligesaameget som denne stand har været til
nytte for andre, ligesaa lidet har den været det for sig selv,
kfr. : «sulten som en husmand». «Menneskevennen,» skriver
Schweigaard, «kan ikke glædes ved Husmændenes smaae Kaar».
løvrig har der ialfald fra 1792 været forstaaelse af husmendenes
betydning for landets jorddyrkning. Det heder saaledes i forndg.
af 29/e fl. a., at «disses Flid særdeles meget har bidraget til Lan
dets Opdyrkning, ligesom Leilændingsvæsenet i modsat Retning».
— Husmendenes antal var i 1845: 58 049, i -1870: 60 296.
Mens antallet af rydningsmend i 1845 udgjorde 2016, var tallet
i 1870: 196. Nedgangen viser, at rydningsmendenes tid er forbi
inden omraadet af vort jordbruk.
Norges samlede areal, indbefattet indsjøer og elve, efter Schwei
gaard V»5 af arealet, udgjør 318 195 ? klmtr. — Efter Tvethe
bode i 1845 bare 231 mennesker Ma hver ? mil ( i LslZisn i
s. a. 8000). Landet var i s. a. delt i 112 930 jordbruk. Heraf
fremkommer 733 tndr. land eller 2932 maal jord pr. bruk. Naar
imidlertid fragaar, at over halvdelen af hele landet, og naar Fin
marken medregnes 2/s laa udenfor eiendomsrettens grenser, udgjorde
hvert bruk 366, eller naar Finmarken ikke medregnes, 362 tndr.
land. — Åkerarealet i Norge begrenset sig i 1845 til bare 512,056
tndr. eller 35 /2 ? mil, eller Vi37 af hele landets areal. Hvert
bruk kom saaledes til at raade over 5j33q5q55 5q5q tndr. eller 21,12 maal
åkerjord. Over engeland og skog mangler opgaver. I 1875 ud
gjorde åkerarealet 2700 ? klmtr., naturlig eng 12 000 ? klmtr.,
skog 64 000 ? klmtr. — Med Hensyn til udparcellering af jord
Fra Norges jordbruksforhold optages :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
