Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
af statens jordegods 1300 bruk, o: 1250 daler. Iflg. lov af 26/e 45
om salg af geistlige enkeseder var der allerede aaret efter solgt 24
seder o: 134 daler 20 sk. — Jordfellesskabet, som fremdeles
finder sted i det vesten- og nordenfjelske Norge, udgjør et i tidligere
tider heldig, men senere foreldet led inden jordbruket. Udskiftnings
loven af ]7/s 1821 gav den gamle skik sit knek, skjønt der endnu i
1845 fremdeles laa 20000 bruk uskiftede og i 1870 efter loven af 12/io
57: 13,4 pct. af jordegodset laa i fellesskab eller teigblanding. I
1870 havde landet i det hele 149 013 særskilte eiendomme.
Til fremme at landets jordbruk er efterhvert foretaget forskjellige
foranstaltninger. Saaledes i 1778 oprettelsen af sedekornmaga
ziner, i 1816 forbud mod in^tsrsei at drNuHsvin og tillao^6iB6 til
brændevinsbrending, i 1818 regulering at indførselstold paa korn og
poteter samt ophevelse af landsskatten. Alt af liden betydning. Der
imod øvet en stigende anvendelse at kunstig gjødningsstof
og brug af jordbruksmaskiner (i 1875 fandtes 1299 slåa- og
mejemaskiner) en betydelig indflydelse paa jordbrukets fremme. Af
effektiv betydning er imidlertid en jevnt stigende udbredelse at
j ordbrukskundskaber. Til fremme i saa henseende virket
paa forskjellige maader «Selskabet til Norges Vel» fra 1809. Af
størst betydning er imidlertid landbrugsskolerne, med »Semb» i 1825
som den første. I 1845 udgjorde stortingets samlede bevilgning til
landbruksskoler 19 200 spd. En høiere landbruksskole, under dis
kussion siden 1829, blev ved stortingsbevilgning af 2S/i 1854 op
rettet i Aas. — Fundamentalt til fremme af jordbruket er selvsagt
opbrydning af jord. Siden 1840—70 formenes denne at have
udgjort 30 [_ ] klmtr. aarlig. I samme tidsrum antages opdyrkning
befolkning og opstykning at have holdt skridt med hverandre.
Fra landets akerbruk hidsettes ; De vigtigste kornsorter i
Norge er havre *), byg og rug. Den samlede avl at disse korn
sorter, uden fradrag at udsed, udgjør i 184 5 i hl.. 2338311 —
956 563 — 142 325. I 187 5 : 3 224 302 — 1 594 362 — 345 437.
Tillagt de øvrige kornsorter, hvete, blandkorn, erter, ndgjør den
samlede avl i 1845: 4 142 164 — i 1875: 6 070 449. Samt poteter
i de s. a. : 5 629 602 — 6 070 449. I alt med poteter i bygværdi :
4 768 401 — 7 192 323. — Siden poteter 2) indførtes i Norge i
Vj Havre er fra gammel tid brødkorn i Norge. Endnu udgjør havre?
for 1/s blandet med byg («hvori der er mere «habit» end i rug»;,
et hovednæringsmiddel langs vestkysten i form af fladbrød og grød,
Karakteristisk for havrens næringsverd kan tjene en utalelse fra en 3 al.
høi norsk soldat i Kjøbenhavn i Dansketiden: at folk i Norge blir saa
store, fordi man der spiser det samme, som hestene spiser i Danmark.
2) De eldste folk i Masfjorden, s. B. amt, har meddelt nærværende forfatter
som personlig oplevelse, at poteter til en begyndelse blev frembudt paa en
liden særskilt «borddisk», eir. talerken, (saadanne opbevares fremdeles bl. a.
i Aadalen, Kingerike) bare som en gjestebudssjeldenhed. Dyrkningen at
poteterne fandt sted i smaa urtesenge, hvis jord først omhyggelig gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
