Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
1762, liar disse udgjort st betydelig ernæringsobjekt i vort land.
Avlen udgjorde i hl. i 1845: 5 629 602, i 1875: 8 389 030. –
Kapitalverdien af akerbruket (heri poteter) var i 1845, i kr.:
29 821200, i 1875: 62 500 000, eller med runde tal henholdsvis
30 og 6 2 Va mill. kr.
Mens Norge i oldtiden brødfødte sig selv, ophørte
dette gunstige forhold ved midten af det 13. aarh. Aarsagen
antaZSB stt6l LHv^. Bull at være en synken at gjennemsnits
temperaturen. Lakunen i kornforsyningen, som fra først ak som
et landsgode blev udfyldt af Hanseaterne, blev senere, som bekjendt,
et landsonde. Hverken j 40-aarene eller senere har Norge efter
Broch kunnet brødføde sig selv. Indførslen af kornvarer efter fra
drag af udførslen og reducert til bygverdi udgjør nesten 80 pct. af
avlen, poteter ikke medregnet. Norge har 83316^68 gjennemsnitsvis
i 1830—70 indført 44 pct. af sit kornforbruk, mens det selv har
producert bare 56 pot. ak forbruget. Medtages til avlen poteter,
reducert til bygverdi, har indførslen udgjort Vi at hele forbruget,
idet korn og poteter tilsammen har dekket bare 2A af forbruget.
I aarene 1861—70 var dette misforhold, foraarsaget af jordbrukets
omlegning fra korn- til gresbruk, endog i tiltagende.
En hovedlinje inden jordbruket er dyrebruk. Størst ind
tegt giver kreaturer, storfæ. 1 1845 udgjør saaledes, uden sær
skilt op^av6 over ni6llc6^»i’o<lul^tioii, verdien af smør- og osteproduk
tionen 4 089 300 + 2 044 600 = 6 133 900 spd. — Efter jordbruks
omlegningen i 1860-aarene kom melkeudbyttet i 1865 aarlig op i
660,5, i 1875: 811,5 mill. liter. — Kapitalverdien beløb sig efter
en pris af 8 øre pr. liter i 1865 til 52,8 mill. kr. — Bortset fra et
stutteri paa Jerkin var indtil 1845 saagodtsom intet gjort til for
bedring af dyreracer. — Udbyttet af dyrebruket var i 1845:
46 mill. kr. I 1875: 138286000 kr. — Samlet udbytte i kr.
i 1855 af akerbruk var: 62 500 000, af dyrebruk: 79 500 000 =
142000000. I 1875: akerbruk 76714000, dyrebruk 138 286 000
= 215 000 000.
En sidelinje af jordbruket er havebruk. Anvendelse at jord
til haver er gammel i Norge, men i oldtiden under navn at «gras
gardr» bare af übetragtelig betydning. Hovedsagelig blev der dyrket
kvannerod, løk og apal. Egentlig havekultur i Norge skriver sig
først fra Dansketiden og 6r i dette tidsrum, og tillige efter 1814
ned til 1840-aarene, særlig at henføre til landets embedsstand som
grundleggere. Fra d6Zvn6slß6ii at 50-aarene gjorde rationel have
kultur sit første klemßtk»<l hos 08. Det var gjennem havebruks
udstillingen i 1854. Om denne refereres der. at mens for faa aar
tilbage en havebruksudstilling vilde været betragtet som en latter
lighed, var imidlertid nu en saadan aabnet i et værelse i børslokalet
et sold blev gjort fri for enhver liden sten. Før poteter blev avlet i
nogen større mengde, blev tørfisk (o: det daglige brød) anvendt til silden,
som var og er den daglige hovedernæring sammen med havren og sur
melk i det vestenfjelske Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
