Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
bare 5 tndr. af hver fisker. Bruttoudbyttet for hver fisker var
deudoldßviß 1869 og 71: 219 og 57 kr. I 1868 var bruttoudbyttet
381 kr. for hver fisker. — Sommersild- eller fedsildfisket var tid
ligere af større betydning, end det senere har været. — I 1845
antoges gjennemsnitsfisket ak vaarsild at have udgjort 59 000, af
sommersild 35,000 tndr. aarlig. I 1851 vaarsild: 723 000, i 1873:
65 000 tndr., i 1874: 19 000 tndr. Af andre fiskerier har bris
lingfisket i lange tider været af meget stor betydning som en
hovedernæringskilde for kystbefolkningen for daglig behov eller 3
gange daglig aaret rundt. Fangstmengden udgjorde i 1875:
1 961 000 hl. Som ansjossild har brislingen ogsaa i lang tid været
af betydning som exportartikel (I, 15, 120). I 1845: 19 999 dunker.
M a k re 1 er daglig kost for kystbefolkningen fra Stavanger til Svine
sund, om sommeren fersk, om vinteren salt. Fangstmengden ud
gjorde i 1875 : 5 259 000. Makrel er ogsaa gjenstand for export.
T 1875 udførtes der for 600 000 kr., gjennemsnitsberegnet. — Af
hummer blev der i 1845 udført, hovedsagelig til England:
1280 000, i 1845: 617 000 stkr. I 1875 mdtil iVa mill. stkr. til
en verdi af 337 000 kr. — Af 1a k 8 og sjøørret blev der i 1875
udført for 407 000 kr. Mens fisket af laks for et par hundrede
aar siden var meget rigt, blev fisket i 1850-aarene ødelagt ved
rovfiske. — Kapitalverdien at de norske fiskerier blev i 1845
ak Tvethe anslaaet til mindst 4 mill. spd., heri tøndernes, men ikke
saltets verdi. Norsk Statistik i 1882 setter verdien til i 1875 at
udgjøre: 23 796 000 kr. — I 1865 var i hele riget 78 703 personer
knyttet til fiskeri og sælfangst som hovednæringsvei, eller 4,6 pct.
ak hele folkemengden.
Fangst af sælhund er gammel i landet og altid høit
skattet. Bare fangsten af en enkelt sæl kunde og efter for
langende af eieren medføre større matrikulskat. Særlige udrust
ninger blev i 30-aarene foretaget fra Tromsø til Spitsbergen,
samt senere til Grønland og Novaja Semlja. Et betydeligere
opsving tog fangsten først fra 1847 ved Svend I^ovu. — Til
fangsten af sæl blev der i 1860 udekspedert 21 seilskibe med
samlet dregtighed af 4895 tons og med samlet fangstverdi,
696 000 kr. I 1874 blev der udrustet 16 dampskibe og 19 seil
skibe, samlet dregtighed 9164 tons, 1602 ma,QclB besetning og
med samlet fangst 90 575 sæl, livor^t 60 pct. ungsæl og 40 pct.
gammel sæl. Foruden sælskindene indvandtes 15 000 tndr. tran
af spekket. Samlet udbytte, 1 500 000 kr.
Hvalfangst. En betydelig del af norsk fiskeri udgjøres
af hvalfangst. Fra tidlige tider (nedskreven kilde fra Harald
Haarfagres tid) og i Bergens stift ogsaa til nu, er fangsten af
hval foregaaet mer eller mindre som leilighedsfangst, idet hvalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
