- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Anden del /
124

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124
til at tilhøre grundeieren. Kanske jagten hermed blev af større
N3.tiong,lsl<ollolliißi< verdi, men PHg, den anden side er landets
indvaanere berøvet en personlig urrettighed. Til at fremme selve
vildtbestanden udstedtes første gang lovbestemmelse i 1847. —
Vildtexporten udgjorde i 1845 17 303 <$, for største delen ryper.
Sjøbruk.
Normanner har lenger end historie gaar tilbage været
fiskere. Af gudesagnene ser vi, at Thor fanget hval og spiste
sild, og Loke fanget laks. — Fra den forhistoriske tid og langt
nedover i tiden har fiskeri været en hovednæringsvei i Norge.
Kanske med kristendommens indførelse kom jordbruk op ved
siden af i vigtighed. Endnu i vor tid er fiskeriet langs havet
fra Nordkap til Lindesnes af endog større betydning som næ
ringsvei, end skogbruket er det for det østenfjelske Norge. Uden
dette vilde Finmarken og delvis Nordland kanske til de seneste
tider være beboet bare af Lapper. I samheng med at fisk har
været vor vigtigste udførselsartikel , skylder de nord- og vesten
fjelske byer fiskerierne sin oprindelse. For 300 aar siden gjorde
de Bergen til de tre nordiske ri^erB første handelsstad.
De for vore Ksksrisr» vi^tiZßt6 fiskearter er torsk og sild.
Torsken fiskes særlig i det nordenfjelske, silden særlig sønden for
Stat. Vaartorske- eller Skreifisket, som er vinterfiske, er
det største fiske i Norge og i hele Europa. Ved midten at forr.
aarhundrede optog Lofotfisket 20 000 mancl med 3500 baade og
fartøier. I 1873 beskjeftiget loddefisket 3717 baadsmandskaber med
17 262 mand fra Stavanger til Tromsø amt med 4275 baade for
uden 390 kjøbefartøier med 1690 manH. Mens fisken opriu^yii^
blev taget op paa krok og paa line, betegner garnfisket fra 1685
(indført ved en liaii«lsißinau(l paa Bon6nisr, Nielsen) en ny epoke i
vore fiskeriers historie. Som andre fiskerier er heller ikke torske
fisket lige rigt i alle aar. Mens der saaledes i 1842—45 blev op
fisket omtr. 10 mill. torsk, i 1830 35: BYa mill., beløb antallet i
1825—29 sig til indtil 14 mill. aarlig. I 1845 kom gjennemsnits
tallet op til 16 mill. — Nkter skreifisket kommer seifisket om
sommeren som det vigtigste torskefiske. — Inden sildefiske
ri er n e er vaarsilden af størst betydning, uagtet dens indsig er
høist foranderlig. I sin tid siges den Baals<i6B at have været usit
borte, i 1871 slog den aldeles feil. 1 det rige fiskeaar 1869 var
antallet af garnbaader 2514 med 11765 mand, som fisket 52 700
tndr. eller for hver fisker 44 tdr. I 1871 derimod blev der at
3036 garnbaade med 14 613 fiskere fisket bare 71000 tndr. eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/2/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free