Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Den traditionelle bygdehusfiid i Norge tilbedste for hjemmets
eget behov og til omsetning særlig paa datidens markeder fik i
midten af forr. aarhundrede gjennem de bedrede kommunikationer
og den frigivne landhandel et farlig tilbagestød ved udbredelsen at
fremmede varer til fortrengsel for de hjemmevirkede. I reaktion
herimod optog Eilert Sundt, med den ham og i pagt med tiden
særegne idealitet og tro, sit grundleggende virke for husflidens
fortsettelse og fremme i nationalt spor. Som literær indledning
udgav han i dette øiemed sin bog »Om Husfliden i Norge.
Til Arbeidets Ære og Arbeidsomhedens Pris». Paa samme tid
som hans husflidsvirke skulde have til program, skriver han, at
reagere mod kjøbte l)^vai’6i’ og en indførendes udenlandsk hus-
flidsmanér, vilde han ogsaa modar
beide tidens ensidige rirken for boglig
dannelse paa bekostning af «det simple
Arbeides Værd og Anseelse». Dette
som inden tyngden ai det norske folk
til alle tider liavcis na.vt og vilde
have sit afgjørende verd for folke
opdragelsen, og som samtidig hermed
o^Baa l)6tL>H det norske folks, i mod
setning til udlandet, selvhjulpne nat
hengighed i det daglige livs behov.
«Jeg bruger Udtrykket,» tilføier han,
«det norske Arbeide», omtrent som
man taler om det «norske Sprog».
Hvad dertil, toi-86tt68 der, norsk hus-
Eilert Sundt.
flid angaar, saa betyder denne en megtig løftestang ogsaa mod
millionen, som fattigvesenet krever. — Mens foreningsvirksomhed
og undervisning til ratiouelt fremme at husflid først tilhører
tiden efter 1875, blev dog forskjellige tilløb hertil gjort allerede
i 60-aarene. I aartiet blev saaledes «Forening til Fremme af
kvindelig Haandværksdrift» oprettet. Paa samme tid kunde
ogsaa en og anden prest (H. Heyerdahl, Neuman) yde et mer
spredt virke for sagen inden folkeskolens omraade. Heller ikke
var det ualmindelig, at damer inden emded^tanden ovrettet
haandgjerningsskoler. Et betydeligere tilta^ til nußnidßnnderviß
ning var en i 1865 trykt komiteindßtillinF til en paatenkt indu
striskole i Bergen. I s. a. blev der avrettet faste industrimuseer
paa Gjøvik og i Aalesund. Paa samme tid blev der ogsaa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
