- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Anden del /
132

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132
"holdt forskjellige industriudstillinger. Saaledes i Holme i Man
dalen, i Levanger, Hamar, Stavanger og i Asker. — Af land
sens husflidsarbeider i 60-aarene nevner Sundt: angler, baadbyg
ning, bakst, blanksverte, bødkerarbeide, feler, fyrstikesker, garn
binding, gaardsredskaber, husebygning, kammer, karder, klokker
(ur), kobberslagning, ragger, reb- og kurvbinding (af hassel og
teger), rosemaling, seilsyning, skindfelder, skredderering, skoar
beide, smedearbeide i jern og sølv, spinding, snedkring, søming,
BV3rvuinF, tolleknive, treskeer, trekjørler, treskjæring, tresko,
tøndearbeider, vevning, ølbrygning m. fl.
Haandverk.
Eaaproduktets foredling gjennem haandverk er rovdriftens
første rationelle afløsning. Samtidig betegner haandverket hus
flidens udvidelse og gjennem «arbeidets fordeling» dens overgang
til specialvirke. Udført af specialist» o: fagmand, indebær haand
verket selvstendig livsvirke for udøveren o: haandverkeren.
Haandverkets tilblivelse i Norge gaar helt tilbage til den
forhistoriske tid. I sin egenskab af vaabensmedhaandverk stod
det i oldtiden paa en selv for vor tid ligefrem uforstaalig høide.
I senere tiders historiske nedgang i vort land kom den alminde
lige nedgang inden folkets liv og virke, ikke mindst tilsyne, hvad
haandverket angaar. Yed slutningen af nedgangsperioden, omkr.
1800, heder det saaledes: «Ved at betragte det ringe Antal Pro
teBBiouiBt6r, som I?cilk6tNiliuFBiiBt6ru6 opvise, maae man ophøre
at finde det paafaldende, at der fra Udlandet tilføres Nordmæn
dene Skoe, Strømper og utaliigt Husgeraad», Først bortimod 50
aar senere kan Schweigaard vistnok noget lysere udtale, at
«denne Skildring passer nu ikke længer paa Norge». Men uden
at dette derfor kan udelukke, at Tvethe i 1848 skriver, at haand
verket, selv om det gjør fremskridt, alligevel i regelen maa an
sees at staa langt tilbage, omend mindre i byer end paa landet.
I disse kunde Bergen og Christiania ved samme tid og noget før
(I, 12) i ethvert fald opvise saagodtsom alle (45) haandverksgrene,
mens paa landet exempelvis de 2 prestegjeld, Berg og Thorsken,
bare opviste 11 haandverk. Det var Laugene i forbindelse med
lovbestemmelser, som forbød haandverks- og handelsborgerskab
paa 6n haand, der var hemskoen. Trykkende virket ogsaa, at
raastof for tilvirkning delvis var belagt med forholdsvis større
told end et ferdige produkt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/2/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free