Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
ves der, bl. a. «fabrikødet langs Akerselven før var afskrekkende,
er nu de d6Bke6ne Ba^brrlF og kornmøller ganske blevet fordunk
let af storartede fabrikanleg. Statelige teglbygninger nar reist
sig over de forrige lave treskur, og paa N6r6 steder, nvor 6tak
lissementerne er meget store, nar man endog maattet tåge damp
kraften til hjelp.» Foruden gjennem spredte statistiske data, kan
fremgangens begyndelse konstateres ogsaa af et stigende sten
kulsforbrug, anvendt som drivkraft for fabriker. Mens tidligere
en begyndende stenkulsindførsel var betragtet som en farlig fore
teelse til fortrengsel for brendeved, hilses det fra nu af med
glede, at denne vare hjemføres som returladning, istedetfor ørkes
løs baglast og derfor kan erholdes saa billig, at prisen ikke syn
derlig overstiger selv de engelske priser (i 1844 : kr. 1,60 pr. tnd.
ved skibssiden. I 1855 i største partier: 14 kr. pr. ton). — Den
paatagelige og efterhvert saa sterke fremgang fra 50-aarene havde
et reelt grundlag at bygge paa, større kapitalmagt, ophevelse at
toldafgifter paa raastof for industribedrifter samt paa handels
traktaten med Frankrig ak u/a 65, som aabnet afgjort plads for
frihandelssystem, med en heraf følgende livligere kapitalomset
ning. Endvidere kom mellemriksloven af "/¦ 73, som ophevet
told mellem Norge og Sverige for de fleste norske og svenske
produkter. Hertil kom ogsaa den, omend i udlandet erhvervede
faguddannelse. Ad indirekte vei maatte industrien ogsaa frem
mes ved skibsfartens Baa betydelige opsving gjennem ophevelsen
i 1849 af den engelske navigationsakt, hvilket (ekterkni^t for en
del o^Baa ak Holland) aadn6t kri Bkidßkart paa England o^Baa for
andre end norske produkter. Fremdeles var der omkring 1850
rige aaringer baade paa sjø og land, ifølge ogsaa med usedvan
lig høie trelastpriser. Endnu en faktor for vort lands industri
udvikling kra 50 aar6ne var in6ksr6iß6n ak maßkin6ri6r,
enhver kadrik6riktß selvgivne forudsetning. Hermed havde det
været overmaade smaat bevendt i vort land indtil 50 aarens.
Selvsagt forefandtes der saadanne, men primitive, som de var,
blev effektiviteten derefter. Foruden 6r6V6t med vand for mølle
og sagbruk, kan6t6B der nok o^Baa enkelte andre niaßkinin6r6t
ninger, drevet med heste- eller haandkraft. En og anden mer
tidsmessig saadan, drevet med haandkraft (1 122), blev betragtet
som et slags undergjører, — man heftet en enkelt traad md i
maskinen, saa kom der frem en ferdig uldtrøie, afvekslende med
andre plag. — Drevet med damp kan6teß der endnu i 1829 ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
