Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
saagodtsom übegrensede industriprivilegier gjennern indførsels
forbud, toldpaaleg, pengeunderstøttelser og i fremtredende grad
ved deltagelse i private k3bri^3ni6F, kom, IBt6<i6tkor at virke ska
bende, tvertimod til at avle slaphed, smugling m. v.
Blandt de mange udslag af datidens nærved glødende trang
hos administrationen til at faa skabt en norsk industri ad privilegie
veien var grundleggelsen at «Det norske Compagnie», eller alminde
lig kaldet «Sorte Companie», det største. Et sandt kjempetag, som
det var, maatte imidlertid ogsaa dette, naar undtages grundleggel
sen af en glasindustri i Norge, reduceres til at blive et «skipper
tag». Foretagendet, som paa sin vis udgjør et led i norsk indu
strihistorie, betød et modig første, men for tidlig fremstød henimod
vore senere tiders «storindustri». Fra Compagniets historie kjen
des bl. a., at Christian VI efter Salt-Directeur v. Beusts forslag
bifaldt oprettelsen af et omfattende norsk kompagni, som ved octroi
af 21/5 1739 gaves saagodtsom uindskrenket eneret til at foredle
og nyttiggjøre alle Norges naturprodukter, saavel «in Regno mine
rali som vegetabili og animali».
I Norge var efter 1814 staten landets største fabrikherre,
men uden held. Gaaet % over paa privatinitiativets hender, var
udsigterne for vor industri fremdeles ikke lysere end, at Jac.
Aal endog advarer imod at «plante en tvetydig Fabrikvirksom
hed paa vor golde kyst». — Fra 40-tallet spores der dog nogen
fremgang. Mens der saaledes i 1835 ikke fandtes textilindustri
udenfor tugthuset og arbeidsanstalter, var der i 1845 15 fabriker
for denne industri igang. Mens endvidere Schweigaard, omend
uden at medtage sagbrug, møllebrug og maltgjørerier, i 1835
opgiver fabrikvirksomheden at være begrenset til 11 nærings
grene (med størst 3,nt3,1 brænderier 366 og tobaksfabriker 79,
med mindst antal sæbesyderier 3), opgiver Tvethe 10 aar efter
antallet til 45 (heraf brænderier 641, tobaksfabriker 82, ølbrygge
rier 53, sukkerrafinaderi 1). I realiteten er fremgangen imidler
tid bare nominel, saaledes som dette fremgaar baade officielt i
den samlede indberetning for hele riget, at «Industrien aldrig
her i Landet vil kunne drives vidt», og i bladudtalelser, hvori
det beklages, «at norsk industri ikke engang kan levere tilstrekke
lig lerred, strie og strømper, ja selv brød maa indføres fra Hol
land, Frankrig og Danmark, om det skal være tilgagns.» — Fra
50 aarene er imidlertid fremgangen paatagelig. Vox populi ud
taler sig med ligefrem begeistring herom. Mens saaledes, skri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
