Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Israrbsicisi- og norske egte perler, ure, en kammerladnings rifle, for
uden andre sedvanlige haandverksarbeider, solid, men ikke smag
fuldt udstyrt. Endvidere indeholdt udstillingen : møllestene, papir,
arkitekturtegninger, maskintegninger, tapeter, lak, krudt, tobak, klede,
trikotage, landbruksredskaper og -produkter, gjødningsmidler, skjel
mergel og fosforsur kalk, sukkerprøver, fiskeprodukter, maskinbrendt
kaffe, hermetik, ribsvin, renset medicintran, bergverksprodukter, bryne-
Bki26r, dlols^nin^Bßten, 06m6nt, mii^tsu, asfalt, Btsnliu^Si-arb6i<i6i
m. m. Af husflidsarbeider: treskjæreri, tollekniver, broderier, liaar
arbeide, vevning, strikning. Fra trelastindustrien var intet uHßtil
let, naar undtages 2 kolossale ZlanLtamiusr.
Med udstillingen i 54 fulgte der fest- og seirsstemning. Det
var fra nu af godtgjort, at intet var til hinder for, at der ogsaa
i vort land kunde skabes en industri. Udstillingen dannet ind
gangen til en utallighed a.k efterfølgende udstillinger i by og
bygd, i større eller mindre maalestok og da.2.6,6 kollektive og
specialudstillinger. — En udtalelse af Eilert Sundt om tidens
udstillinger har sin almeninteresse og gyldighed: «Jeg for min
Del har hilset Nutidens Industriudstillinger med Glæde, De be
tegne en lykkelig Vending i Tænkemaade og Begreb. Den «dan
nede Verden» betragter med stigende Interesse den arbeidende
Verdens eiendommelige Kald og Dygtighed. Det gaar af Mode
bl. And. at sige: Bare en Arbeidsmand ! »
Enkeltmands-fabrikindustri.
Hvad der ovenfor er fremført om industriforholdene i sin
almindelighed i Norge i den første halvdel af det 19. aarhun
drede, stemmer i alt hovedsagelig sammen med industriens stil
ling ogsaa i hovedstaden i samme tidsrum (I 11, 29). Fra
den almene fabrikopgang fra 50-aarene 3,k ogsaa i Christiania,
med sit forspil gjennem Frølichs enkeltmandsindustri (I 118), op
tages efterfølgende trek.
Forpostindustrien i Kirkegaden 34, ArunHl^At uden anden
kontantkapital end de 25 daler (I 115), soin nødvendiggjorde ind
kjøbet af selve stedet for samme, formaaet ikke for hver enkelt
fabriks vedkommende at naa nogen betydelig høide. 81. a. var
pladsen, skjønt udvidet mest mulig ved indkjøb at nabogaarde
(1 143), for begrenset til at tilstede dette. Mens det vistnok
havde været grundleggerens tanke med det senere indkjøb af
«I^v6lioiiii6ii» at ville føre de fleste fabrikker videre frem i ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
