Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
vikling og herude sammesteds danne et udvidet fabrikkompleks,
blev imidlertid fyrstikfabrikens brand (nærmere herom nedenfor)
sammesteds foranledningen til, at en saadan plan ikke blev
realisert.
(^dristiaiiia
En af fabrikerne i Kirkegaden naaet dog selv efter senere
tiders maalestok — ved siden af væveriet — en ikke ganske übe
tragtelig høide. Det var tapetfabriken. — Denne blev paa en
ak Frølichs udenlandsreiser i 40-aarene besluttet anlagt. Alle
de banebrydende fabriker havde hver sine vanskeligheder at trenge
igjennem. For tapetfabrikens vedkommende bestod den første
vanskelighed i at faa formaaet en tapetarbeider til at følge med
fra Berlin herop til Norge. Hans landsmend advarte ham imod
at reise til et halvvildt folk, hvor bl. a. bjørne vandret om i
hovedstadens gader.1 Ikke engang skomagere fandtes der, saa
syl og traad maatte medtages. Til en begyndelse var fabrika
tionen høist primitiv og uden noget maskineri. Tapeterne blev
trykt lappevis paa firkantede papirplader paa 1 ? al. Anven
delse af lim i farverne var ikke opfundet, Baa man ved at lene
sier imod en tapetsert veg var udsat for at faa tapetmønstret
aftrykt paa sin ryg. Forat tilfredsstille publikums smag maatte
der anvendes gloende farver i de for det meste ikke Baa smag
fulde udenlandske mønstre. Inden mønstrenes efterhvert vok
sende rekke bør tapetmønstret «Løva» særlig bemerkes, idet dette
tapet betegner et motto over Frølichs og tidens trang til at reise
en norsk national industri. Mønstret var tegnet af stadskon
duktør Grosch, men maatte sendes til Berlin for at blive skaa
ret til form. Som billedet viser, danner «den norske Løve»
midtpunktet, omslynget af nationale udskjæringer,2 mens det
1 Udlandets uhyrlige forestillinger om Norge kan bl. meg. a. belyses af, at
en gammel tysk geografi bl. a. indeholder , *Im Norwegen giebts wilde
Thiere, welche die Einwohner «Drontheimer» nennen.»
2 Grosch skriver selv om mønstret saaledes: «Til det gammelnorske Tapet-
mønster ere Motiverne hentede fra forskjellige Portaler i Stavkirker.
Saulands, Øifjells (Thelemarken), Faabergs (Gudbrandsdalen), hvis Portaler
ere opbevarede paa Universitetet. Kirkerne ere byggede omk. 1200. De
to ere nedrevne i Midten af dette Aarh., Faaberg Kirke sidst i forr. Aarh.
Endvidere ere Motiverne hentede fra Ulviks Kirkeportal, nedrevet i 1859,
opbevaret i Bergens Museum. Sauland og Ulviks Kirker udmærker sig i
Særdeleshed ved en klarere og mere symmetrisk Ordning i Kompositionen
end de Andre.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
