Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
farvemølle og fik senere ogsaa sin egen limfabrik med fremstil
ling af lira af norsk raastof. Fra den tid norsk papir kunde
er!i<M6B, blev dette anvendt. Den første tyske tapetmester blev
efter 28 aarß korlsd M«3t at en Pariser, som i 60 aar6N6 igjen
blev erstattet af en Nordmand. — Med den første tapetfabrik i
Kirkegaden blev en norsk papir- og karv6in6rl3tri FrunHia^t i
Norge. — Efter Broch var tapetfabrikernes antal i 1855: 1, 1860:
1, 1865: 3. 1870: 3.
Christiania Tapetfabrik har interesse set ogsaa fra andre sider
end den rent industrielle. Inden samme gryed der nemlig etarbei
derassociationsliv. Som ikke sedvanlig i 6ati66n Qiiv66 kabrillku
saaledes egen sygekasse og egen sangforening. N6sli6niin6rll6 ai
denne maatte regelmessig møde frem hos Frølich for at ham at
modtage pengepremier for flittig fremmede eller for at faa «skrub»
for det modsatte. Endvidere var fabriken et mønster paa datidens
patriarkalske forhold mellem arbeidsgiver og arbeidere. Naar arbeids
giveren saaledes gjorde sin runde i fabriken, var der feststemning.
Hendte det, at han var i mindre godt humør, «var det bare aa’
løpe sta’ og gjømme sig.» I’a^etiu6Bt6rsu, HeluiBHorO, var en maud
med u6sulan6B^ kultur. 81. a. fik dette sit u6Biaz ved aaretB for
skjellige festligheder. Juleaften stod det saaledes glans at hans
juletrearrangements (I 125). Ved festlige familiebegivenheder mødte
mesteren med sine arbeidere frem med tale, holdt i nærvær af
byens honoratiores, og med orZinait korkatte^e BanZe og keBt^aver.
Naar det ikke alti6 var Baa let for Frølich at icke tid til at mod
tage slig «luksus», hendte det, at arbeiderdeputationen var paa
ferde kl. 5 om morgenen, før han forlod hjemmet, men ogsaa paa
denne dagstid kunde det hende, at de traf ham paa veien ned til
dagens gjøremaal. Om høsten havde tapetarbeiderne «potetesferier»,
d. v. 8. til potetesoptagning paa Lovisenberg (I 131). Paa ootet6B
akeren førte mesteren høitidelig protokol over hver enkelts ovtaZne
votsteBlnaal. Her som vaa, tadrillen Zilc alt med liv og under spøk.
Stundom blev saaledes de yngste puttet ind i tomtønder og rullet
udfor bakke. Fra åkeren gik det i procession nedover til byen med
sang med mesteren i spidsen. Det hendte ogsaa, at Frølich selv
toget i spidsen. Med udgang fra det gamle Berlin førte KellrlB<iork
Bius tyske byskikke med sig og mødte bl. a. om vinteren altid frem
til arbeidsstedet med tendt haandlygte. Arbeiderne kavde ogsaa
selve fabrikstedet, Kirkegaden 34, kjært. Aldrig kunde de glemme
det øieblik, da de om morgenen 15 april 1858 som sedvanlig inodte
frem og intet anende fandt gaarden — i aske.
HOIIN6HB
Af den industri, som udgik fra Kirkegaden 34 blev fyrstik
fabriken af størst nationaløkonomisk betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
