Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
At «skaffe sig ild» har været et problem for hele menneske
slegten siden dens tidligste dage. Saavidt vides, er den første kun
stige ild, d. v. 8. ild, «lavet» at menneskene selv, frembragt ved
gnidning at to trestykker af ulige haardhed mod hinanden. Efter
dette første stadium har menneskene Z^jsnnsin lange tider og helt
ned i vor tid skaffet sig ild ved at «slåa flint» ved hjelp at flinte
sten eller staal og knusk eller ved svovlede trepinder, «svovlstikker».
I vort land blev knusken hjemmelavet at bjerkekaate. Istedetfor
knusk kunde ogsaa fin grankul anvendes, eller i mangel heraf ogsaa
tørre filler (i farten blev disse afrevet af skjorten og tørket i arm
nullet). I by og bygd var det skik, at der paa «peisbrua» var hen
sat en liden jernkasse, hvori alle disse ildmidler havde sin plads
til benyttelse for hele huset. Naar kassens laag blev slaaet igjen,
sluknet ilden at sig selv. Ved siden af denne ildmetode var det
ålment, at man «laante varme» af naboen, naar gløerne paa ens
egen peis i nattens lsd var gaaet ud. Først ved opfindelsen at
«kemiske fyrstikker», «tendepinder», blev fremstillingen at ild gjort
letvindt og snar og ved prisbillighed tilgjengelig for alle, rig og
fattig. Den overordentlige betydning denne opfindelse hovedsagelig
i retning at tidsbesparelse nar, kan vistnok alene sammenstilles med
opfindelsen af de fremskredne tidsmaalere, klokke (ur).
«Fyrstikken» har en lang udviklingshistorie. Her optages:
Den første tendsats — klorsur kali, sukker, gummiarabicum —
blev fremstillet af Charcel, 1805. I 1823 opfandtes det sindrige
vsdereinsr platinaapparat, trsninHsr, in<iBat for enden med Klor«urt
kali, svovl og kolofonium, tendtes ved at dyppes i konosntrsrt
svovlsyre. Denne opbevartes i flasker fyldt med asbesth. 1 1832
fremkom i England Congreves tendstikker o: trestikker, dyppet i
klorsurt kali, antimonsulfid og lim, blev tendt ved at trekkes gjen
nem to stykker sandpapir, som klemtes sammen mellem fingrene o:
«friktionsstikker». Antimonsulfid blev dernest i 1835 afløst at fos
for, «fosforstikker». Samtidig blev trestikker som underlag for fos
foret indsat med svovl. «Sikkerhedsstikken» blev opfundet i 1843.
Ildssikkerheden ved disse har sin aarsag i, at de ildbringende stoffe
sr skilt ad med det ene Btot paa stikken og det andet paa eskens
riveplade. Heller ikke er disse stikker giftige som fosforstikken.
Den første sikkerhedsstikkefabrik i verden rar fabriken i Jonkoping
af 1854. Sikkerhedsstikken havde mange vanskeligheder at A’sn
nemgaa, før den vandt almen udbredelse, idet fosforstikken har fler
praktiske fordele fremfor dsn anden. Heller ikke medfører den fare
for explosion1.
I vort land holder fyrstikken sit indtog med Frølichs fyr
1 Heller ikke fyrstikken kunde undgaa at faa sin martyr. Det meddeles
om tyskeren Kåmmerer, at hans i 1832 «Z)iuullu6 fyrstikke under Btrak
blev forbudt som et farlig «ildspaasættelsesmiddel» og han selv senere,
da han ikke respekterte forbudet, indesperret i fengsel, hvor han gik fra
forstanden og døde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
