Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
det ogsaa, at dypningen i satsen blev foretaket ikke stikke for
stikke enkeltvis, men 50 stkr. ad gangen, omfattet af en metal
ring. Hvad fyrstiksatsen angaar, saa gav denne anledning til
mange forsøgsexperimenter. Tilsidst søgtes bistand i udlandet.
Første gang lykkedes dette i Kjøbenhavn, hvor Frølich afkjøbte
en fallert fyrstikfabrikant dennes satsrecept. Et videre og betyde
lig fremskridt blev neste gang gjort i Dresden i 1846 (I 122),
hvor det efter mange vanskeligheder endelig lykkedes Frølich at
opnaa adgang til en fabrik, hvor han gjennem et slags tnßkninA>
d. v. 8. mod at FIV6 opl^Bnin^ om en at sine egne kHdriliiii6iiiiii6’
ligheder [— trestikkerne skulde, efterat være indesluttet i metal
ringen til dypning, gives et lidet vrid med haanden. Herved
opnaaedes, at fyrstikkerne sprikte fra hverandre ved satsenderne,
saa de under dypningen ikke blev samlimede og som en følge
heraf antendtes af sig selv, naar de enkeltvis toges ud af tutten
til afrivning —], opnaaet et godt resultat.
Salget af produktionen havde mindst ligesaa mange vanskelig
heder at gjennemgaa, som selve fabrikationen. Ved et senere
uheldig d6Bt^i-6rvHi^ in^tts bl. a. en hel fartøiladning fyrstikker
kastes i sjøen i England som übrugelige. Dampskibe voved lenge
i’<ke at fragte fyrstikker, saa disse maatte fragtes enten ad lande
veien eller med fragtemend i disses fugtige skibsrum. ]S"aar
dertil handelsmendene i aarevis og selve KoNBrllll6lit6l’ll6 ogsaa af
frygt for ildsvaade opbevaret stikkerne i fugtige kjeldere, saa blev
selvfølgelig disse ikke tendbare. Heller ikke forstod folk paa
lenge at 3.k1-iv6 en fyrstikke, 83.3, den med rimelighed kunde tende.
Skylden blev imidlertid overført paa varen, saa en almindelig
folkevits var, «Frølichs brandfri fyrstikker». Trods alt fik imid
lertid salget fremgang, saa norske fyrstikker, svovlstikker
kaldet, snart trengte en egen handelsreisende og solgtes ikke
alene over hele Norge, men blev ogsaa udført til udlandet.
I 1846 averteres fyrstikpriserne saaledes : «Frictionsfyrtøier,
Pr. Gross, 144. Emballage i 100 Stikker. I Trææsker 1 Spd., i
Sponæsker 4 # 12 3, i Papirtntter 3#12 3. Frictionsknusk 1 Bp6.
4 L. (= 4 kr., kr. 3,60, 2,52, 7,20).» I 1851 averteres fra en anden
fabrik: «I Trææsker med blaat Betræk og Skuffe 60 3 (2 kr.) pr.
Gross. I ovale Spaanæsker 66 3 (kr. 2,20). I Papirtutter 44 3
(kr. 1,47). I firkantede Trææsker med skyvelaag 84 3 (kr. 2,80). I
større partier rabat.» — Udparcellert kostet 1 eske 16 3 (53 øre),
og videre udparcellert kostet 5 stikker ad gangen 1 3 (3 øre). Frem-
II del. 10. — F. H. Frølich og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
