Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
¦deles dlsv de afbrendte fyrstikker solgt folk imellem, — stubbene
maatte vistnok ogsaa kunne duge noget, gik man ud fra. Baa kost
bare, som fyrstikkerne var, blev de lenge, nslBt paa bygden brugt
bare som en raritet, som særlig driftekarerne, omflakkende som
disse var, ostentativt i offentlige forsamlinger, paa thingene o. s. v.,
lapset sig med. Sjeldne som stikkerne ogsaa var, gik der bygd imellem
ord om dem som noget forunderlig noget, — trepinder kunde tende
bare ved at stryges nedad buksen. Man kappedes om at faa se
den afbrendte stub, men paa den kunde der intet særeget sees.
Naar en eller anden af de forsamlede vaaget sig til at stryge denne,
veg de øvrige forsigtig tilside. Men var det troldom ? Den samme
stikke tendte jo for den første, men ikke for den anden. — Alle
rede tidlig havde salget konkurrenter. Paa forskjellige steder i lan
det blev der saaledes efterhvert anlagt mindre fyrstikfabriker. 81. a.
ved og paa Lillehammer, Sandefjord m. fl., uden at det nærmere
herom kjendes. Den formentlig første konkurrent var i Christiania,
hvor en arbeider paa sit beboelsesrum laget fyrstikke for fyrstikke.
Han opsaget bordstumper i 2 stikkers lengde, kløvet disse i ujevn
tykkelse med en almindelig kniv, samt svovlet og fosforrerte hver
enkelt stikke i begge ender for dernest at tørke dem ved kakel
ovnen. Ved brug blev stikkerne afbrukket paa midten. — Sam
tidig med den indenlandske konkurrance, blev der ogsaa indført
fyrstikker fra udlandet. Helt nede i 1869 averteres disse som
«Feyerstikker». — Fabrikens anvendte kapital naaed allerede i Vold-
Za6sn op i 17.000 spd. (68 000 kr.).
Fyrstikfabrikens tredje udviklingsstadium betegnes ved, at
den atter af pladshensyn i 1856 maatte flyttes. Denne gang ud
til Tyveholmen, hvor den fra nu af mer storstilet i sit anleg
fik navnet «Holmens Fyrstikfabrik». Drevet med dampmaskineri
og forøvrig ogsaa i trop med udlandets opfindelser, kom fabri
ken pgH Holmen op i rekke med datidens storindustri, med 300
arbeidere. Der fabrikertes fra nu af ikke bare «simple fyrstik
ker», men ogsaa andre sorter. Saaledes, voksstikker, salonstikker,
congrev matchs. Alle efter tidens smag i mange og tildels i
nationale farver, men alle disse sorter kostbare. En egen form
af fyrstikker var «vestlandsfyrstikker» for salg paa Vestlandet.
— Endelig gik fabriken ind i sit fjerde og sidste stadium, d. v. s.
den brendte 4 august 1861. Pressen refererer herom:
«I Eftermiddag kl. 1 blev der signaliseret ved Klemtning, at
der var n6drn6t Ild i Frølichs Fyrstikfabrik paa Tyveholmen. Da
vor Brandbrigade kom derud, stod Hovedbygningen ak Træ i lvB
Lue. Paa Grund af Ildens Voldsomhed fandt Branddirectøren det
raadeligst at lade gaae Brandskud. Efter et Par Timers Arbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
